|
|
Klubbens
historie
Her kan du læse
indlægene fra vores jubilæumsskrift,
der blev udgivet ved klubbens 75 års jubilæum
i 1998.
Det bliver snart suppleret med indlæg fra
årene op til i dag, diverse klubresultater,
æresmedlemmer, formænd mm.
|
|
|
|
| 1923-1973
Nova blev stiftet på
Tuborg-pavillonen den 12. Juni 1923.
I den første bestyrelse sad Sigvard Lund,
formand, Henry Sørensen, kasserer og
Arne Kåe, sekretær.
Klubben blev stiftet fordi man savnede en kajakklub, der kunne tilbyde medlemmerne adspredelse også uden for det rent romæssige.
Klubben kom til at hedde Kajakklubben
Hellerup og startede med 8 medlemmer plus bestyrelse
samt en Ivar Kåe og Verner Heilman, der stod
som ledere af havneanlægget.
I de første år var
klubben ofte i vanskeligheder idet man hverken havde
hus eller penge. Men efter at have fremskaffet 800
kr og en kasse gode cigarer til havne-fogeden, for
at han kunne tale klubbens sag i kommunen, fik vi
det første hus bag Hellerup Sejlklub i lystbådehavnen.
Henry Sørensen blev i
1926 klubbens første æresmedlem,
idet han havde investeret så mange penge
i klubben, at man fandt, at man skyldte ham
en æresbevisning.
I 1928 blev klubben indmeldt
i Dansk Kano og Kajakforbund og måtte skifte
navn af hensyn til naboklubben Hellerup Kanoklub,
idet vi nemt kunne forveksles. Man valgte mellem navnene:
Mågen, Ternen og Nova.
På en senere generalforsamling
i 1928 opløstes klubben, idet man stadig havde
problemer med klubhus. Bestyrelsen havde imidlertid
glemt at indkalde en hr. Winstedt, som heldigvis sørgede
for at få generalforsamlingen erklæret
ugyldig, og klubben fortsatte med en kassebeholdning
på 5.31 kr.
I 1931 fik klubben af kommunen
anvist grund ved Palladium (ved garagen) og 27. April
1934 flyttede Nova ind i sit nuværende klubhus.
Klubben fik en kolossal medlemstilgang. Senere samme
år fik vi af konsortiet på Charlottenlund-fortet
opført en filial til Nova. Denne filial blev
den 12. Sep 1938 udskilt til Charlottenlund Kajakklub
Palo, hvor en ung talentfuld novaneser Ruth (senere
Bøhling) blev og satte sit præg på
klubben. Nova har dog stadig den glæde at have
hende blandt vores medlemsskare siden 1997 som æresmedlem.
Der afholdtes vinterfest i januar
1935 med kaffe med brød kl.20 og en bowle punch
kl.22. To bestyrelsesmedlemmer sørgede for
en sang og man vedtog at indkøbe et parti sivsko.
Under krigen var der forbud mod
at ro, så klubben slog sig på traveture
og hygge.
Efter krigen var klubben i 1946
medarrangør af en storstilet havnefest.
I 1947 udlånte klubben
et telt til to af klubbens eventyrere, Kurt Reimer
og Nathan Sorde, der roede til Konstantinopel.
I denne forbindelse måtte
de udmelde sig af klubben, fordi de ville være
nødt til at tilsidesætte vores sikkerhedsregler.
Senere samme år afholdt
klubben sit første medlemsmøde, hvor
man arrangerede traveture med HK, teaterture, museumsbesøg,
indkøb af skakspil, spillekort og raflebægre.
I 1949 arrangerede klubben for
første gang handikapturnering, og i årene
der fulgte deltog roere fra naboklubberne. Man roede
handikap 3 gange om ugen og havde aftenture til Strandmøllen.
Alle 60 bådpladser var
optaget.
I 1953 fik klubben sine første
klubtrøjer.
I 1954 startede klubbens Fødselsdagsfond
og en tur som vi i dag kender som ‘Årets
Pølsetur’ foregik dengang med kaffe på
Strandmøllekroen i stedet for Mogens Seidler
og Uffe fra Palo’s pølser.
I 1958 fik klubben sin første
kvindelige formand og klubbladet Novissimum, som betyder
nyeste ‘nyt.’
I 1962 fik klubben sin første
klubkajak endda i plast.
Vi fik i 1966 kredsens udsatte
præmie for største medlemstilgang det
år.
I 1967 startede Ivö-ture
og vi fik indlagt ‘frostfrit vand.’
I det hele taget blev der i de år (som altid)
pudset og poleret meget i klubben.
I 1970 vedtog man at afholde
månedlige medlemsmøder for at skabe et
mere demokratisk styre i klubben.
|
|

Standerhejsning 1925
Download her historien om en kajaktur fra Hellerup
til Nice i 30'erne. (PDF):
|
|
1973 var præget
af de store begivenheder: Nova fyldte 50 år,
Danmarks medlemskab af EU trådte i kraft
ved årsskiftet, der var ombygninger i
Nova og vi slutter året med et forbud
mod bilkørsel om søndagen.
Garvede Novanesere vil sige at
ombygning ikke er noget markant for 1973, det har
vi jo altid gjort. Indrømmet, men ombygningerne
i forbindelse med 50 års jubilæet var
enestående,. Det var en ombygning der skulle
give mere plads til klubliv end til kajakker, det
var også den der i sin anden fase skulle flytte
det køkken, hvor de berømmede tonekongresser
i mange år havde fundet sted.
Ombygningen gav os en pragtfuld
udsigt til Øresund, hidtil havde det kun været
havnen og dens altid rovenlige vand, der kunne nydes
fra klubstuen.
På generalforsamlingen
skiftede vi formand, idet Knud blev afløst
af Mogens P, der således fik et par måneder
til at forberede sig på den store jubilæumstale.
De mindre emner i dette jubilæumsår var
diskussionen om, hvad det skulle koste at leje en
klubkajak, der blev lavet store regnestykker over
investeringer og forrentning, man skulle jo nødigt
føle sig som en tåbe udi det økonomiske,
hvis man købte sin egen kajak, fremfor at leje
klubbens.
Standerhejsningen var ultra kort,
formandens tale var på få, men velmente
ord og sætningen af standeren skete i
et sådan tempo, at det var svært
for den anden ende af snoren et følge
med.
Den store dag, den 12. juni faldt dette år
en tirsdag.
1 fungerende, 6 forhenværende formænd,
8 m bord, 90 gæster, heriblandt en af klubbens
stiftere Svend A Nielsen, 1200 pindemadder er nogle
af de tal, der gjorde dagen til en rigtig festdag
i de nye lokaler,som var blevet færdige natten
forinden.
Årets Ivö tur havde
samlet over 30 deltagere og tilladelsen var
i orden, idet vi året før fik hilst på
den nye ejer, eller var det hans forvalter, det var
i hvert fald en særdeles velklædt herre.
Ædedolkenes klub eller
'Le Federation du Gourmet' stiftes med medlemmer
fra de tre roklubber på sydsiden af havnen.
Såvel den stiftende generalforsamling,
som de efterfølgende medlemsmøder
foregik i smoking, en behagelig afveksling til
det oftest ildelugtende rotøj.
Det var en fantastisk sæson, med taler,
stor roaktivitet, fester, 25 nye medlemmer,
flere weekendture og en masse gode oplevelser.
Forude ventede svømning, vintertræning
og selvfølgelig vinterroning for de barske.
Inden året randt ud, var Øresund
oppe og gratulere med jubilæet og reklamere
for vinterroning, idet der stod mere
end 5 cm vand på bådpladsen og i bådskuret.
Årets begivenhed i 1974
uden for Nova, var Nixon's afgang på grund af
Watergate, som man på trods af navnet, efter
sigende ikke kan ro på.
Ombygningen af klubben fortsatte,
indsatsen var meget aktiv, men som sædvanlig,
var der for få, der bidrog.
Generalforsamlingen vedtog at
stille samarbejdet med vor nærmeste naboklub
i bero, på grund af uoverensstemmelser og i
stedet udbygge vores samarbejde med Palo.
Klubben fik en helårs bådebro,
til erstatning for den gamle, som skulle op
hver vinter.
Hermed forsvandt den sidste undskyldning, for
ikke at gøre kajakroning til helårssport.
Broen var i første udgaven kun beregnet
til roere der var over 2,5 m høje og
havde en armlængde på mindst 1,5
m, men den var særdeles velegnet til sejlklubbens
motorbåd.
Et forslag til løsning af problemet, var at
hæve vandstanden i Øresund med 40 cm.
Der blev dog fundet en anden løsning, så
broen også kunne benyttes af kajakroere med
mere normale kropsmål.
Et af formålene med en
kajakklub er at ro og da sæsonen sluttede havde
fire roere passeret 2000 km, der var sat ny klubrekord
af Finn på 2662 km. Samme Finn konkurrerede
så voldsomt med Marc, om hvem der fik roet flest
km, at de i de sidste 2 uger stort set roede fra solopgang
til solnedgang og levede af, hvad der kunne købes
af slik i kiosken.
1975 var præget af meget
uro på arbejdsmarkedet, sømænd-ene
blev smidt ud af LO, hvilket dog ikke påvirkede
de gæve søfolk i Nova, selvom vi også
fik et år med megen uro.
Ombygningen var stadig ikke færdig,
der var brugt meget energi på rekordsæsonen
året før, men alle havde et ønske
om at blive færdige. Sidst på året
blev ombygningen derfor officielt erklæret for
afsluttet.
Årets generalforsamling
blev bemærkelsesværdig, den blev ikke
alene holdt for sent, men den måtte også
igennem en afstemning, om et tilflyttet klaver fortsat
skulle have opholdstilladelse i klubstuen. Klaveret
vandt med den begrundelse, at det kunne genskabe det
liv i klubben, som var ved at uddø; en stor
kontrast til det utroligt aktive klubliv i jubilæumsåret
1973 og det meget roaktive 74. Klaverets opholdstilladelse
varede i adskillige år. Det var nu ikke musikken
men, diskussionerne om samme, der til tider blev meget
livlige.
Året bød på
en ekstraordinær generalforsamling, hvor hele
bestyrelsen inkl. formanden trak sig og Kjeld endnu
en gang blev valgt til formand for en helt ny bestyrelse.
Den nye bestyrelse gav startskuddet
til genoptagelse af samarbejdet med naboklubben, som
var sat i bero året før.
I 1976 udøvede plattedamerne
deres kunst på paptallerkener, som også
dengang var relativt dyre, og derfor ikke indgik
i servicet til den traditionelle standerhejsningsfest,
der foregik lunt indendørs, medens Øresund
var dækket at et tykt lag is.
Ingen generalforsamling uden
et forslag om rygeforbud. Dette års generalforsamling
adskiller sig fra de forrige, idet forbudet bliver
vedtaget, dog kun for omklædningsrum og kun
i sæsonen.
De igennem mange år omtalte
og efterspurgte klubtrøjer ser endelig dagens
lys.
Det blev til tre Ivö-ture,
heraf den ene sammen med Holte, som vi havde en del
samarbejde med i de år.
Endelig fik TV sporten øjne
op for, at der også findes en sport der
hedder kajakroning, idet der blev bragt en halv
times reportage fra årets Tour de Gudenå,
hvor de første ti minutter var helliget
Novanesere.
Med et slag var vi landskendte.
På spindesiden blev der
sat rekord, Dorte roede 1075 km og Nina præsterede
1001 ikke nætter, men gode danske km .
Et af havnens klenodier, iskage
kiosken, som kun havde åbent, når vejret
absolut ikke var til is og lukkede når temperaturen
kom over 7 grader eller solen viste sig, blev revet
ned for at give plads til et nyt havnefogedkontor.
Skrevet af Kjeld Rasmussen
|
|
|
|
|
Slutningen af 70’erne var (også) en turbulent
tid for Nova. Der skete et meget brat generationsskifte,
nok det største i klubbens historie.
Den nye kerne af novanesere bestod
stort set af unge på 18 - 19 år, der havde
gået i samme klasse på Hellerup Skole
- og for øvrigt til realeksamen havde haft
en censor i biologi, der også var novaneser.
Efter den oplevelse valgte han at uddanne sig til
psykolog!
Klublivet var intensivt. Gruppen
levede hele sin fritid i Nova - af og til også
noget af den tid, der skulle have været
brugt til uddannelse og eksamenslæsning!
Men når nu vejret var godt, og man alligevel
skulle ned i klubben om 7 - 8 timers tid, hvorfor
så det kedelige afbræk på
gymnasiet eller hvor, forældrene nu mente,
ens fremtid havde bedst af, at man var?
I modsætning til Nova-generationen før
boede mange fra den nye kerne på kollegium,
på et lille, lejet værelse eller
stadig hjemme hos forældrene, så
klubben var det ideelle sted at være.
Og det var et godt sted at mødes til
grillmad fra “Kong Fu” på
Strandvejen før en biograftur, der som
regel endte i den helt store diskussion midt
på Rådhuspladsen om, hvilken film
man skulle se - indtil der ikke var mere end
én forestilling tilbage inden lukketid.
Eller en tur på 'The Hill' , hvor uenigheden
ikke var mindre - rutsjebanen eller spillehallen.
Nogle gange endte vi i klubben igen ved midnatstid,
og så gjaldt det om at finde de mindst ildelugtende
skumgummipuder og klamme cockpitovertræk - vi
skulle jo have noget at ligge på og trække
over os, når vi sov på klubstuegulvet
og afventede dagens komme. Altså, medmindre
en eller anden begyndte at hamre løs på
det meget omdiskuterede og ustemte klub-klaver! Så
var der kun bådebroen tilbage til et par timers
søvn, inden solen stod op over Øresund,
og morgenroerne fra naboklubben veludhvilede kom forbi
og fandt det fornødent at vække os med
et 'Hva’ søren, ligger I der? God morgen!'.
Ja, indtil I vækkede os. Og sluk så lyset!
Fra Nova vores verden gik...
Det var også en periode,
hvor vi rejste meget. Ivö ved Kristianstad, på
grænsen mellem Skåne og Blekinge, var
stadig vores faste lejrplads. Der blev vist ikke roet
så meget. Til gengæld var stemningen ved
lejrbålet høj. Og når de sidste
flammer var blevet til gløder, og nattekulden
trængte ind gennem de uldne Færø-sweatere,
hentede vi soveposerne og faldt i søvn - blandt
venner.
Arme stakkel den natur-elskende
morgenvandrer, der kom igennem lejren. Til langt
op ad formiddagen lignede teltpladsen mere et
katastrofeområde end en sportslejr. Men
når vi havde ryddet op og var klar til
hjemrejse, var det gode forhold til naboerne
genoprettet, og vi var velkomne til at komme
igen. Vi fik endda ros for, at der var mere
rent på området, end da vi kom -
og så havde vi, med vores svulmende overarme
og i vore ansigters sved, også hamret
naboens 24 stolper til den flydende bådebro
et par meter ned i søbunden! 'Smörgåsar
och läskedryckar och tackar så mycket!'.
At ungdomsroerne i mellemtiden havde sejlet
hans jolle knastør - for benzin - omme
på den anden side af øen, ni km
væk, tog han pænt, men vi havde
trods alt heller ikke hærget så
meget, som gøngerne gjorde under deres
frihedskamp 300 år tidligere
i samme landsdel!
Kom til Norge, min ven!
Vi fik også venskaber -
og et par ægteskaber - i de andre københavnske
klubber ud af det, når vi tog til Maratonuge
i Norge. Fire maratonløb på én
uge, afsluttende med Nøtterøy Rundt
ved Tønsberg.
Ved lejrbålet om aftenen
på den lokale klubs private ø blev snakken
om ugens oplevelser ikke mindre spændende end
virkeligheden, godt hjulpet på vej af norsk
hjemmebrændt og dansk toldfrit: En havde fået
en norsk 'kjempe-torsk' på krogen - den gav
han til det engelske landshold, der savnede lidt afveksling
for den medbragte dåsemad.
En anden vågnede om morgenen
flydende på sin luftmadras - inde i teltet;
“Jamen, der var da kun et lille, bitte hul i
teltbunden, og hvorfor skulle det netop være
dér, hvor regnvandet løb ned fra klipperne?”
Og den grænseoversk(r)idende
oplevelse ved at sidde på
'to-mands-lokum' uden skillevæg før starten
i Farris. Ak ja, det løb, hvor gennem-førselspræmien
var en ølåbner i rødt bånd
og - en liter mineralvand!
Eller Svelvik-racet, hvor vi
oplevede, hvordan elvens 10 km’s medstrøm
stødte sammen med opblæst fjordvand på
hjørnet af en flydedok og skabte en enorm æggebakke
med meterhøje toppe - og hvor gennemførsels-præmien
var en næsten ægte sølvteske med
Svelviks (lands)byvåben.
Næh, så var der mere
stil over det i Tønsberg, hvor der kom en hel
lastvogn fuld af sponsor-præmier, alt fra sportstøj,
over campinggrej til hundemad!
Af sted kom vi jo...
Det stadig tilbagevendende problem
var transporten.
At vi overhovedet kom af sted - og frem - skyldtes
lån af forældrenes, ikke altid velegnede,
køretøjer, og færdselspolitiets
nåde og barmhjertighed. Vi skulle jo gerne deltage
i alle de nye TRIM- og maratonløb rundt om
i Danmark.
Et år til Tour de Gudenå
var en af chaufførerne kun 16 år, men
da han havde islandsk kørekort - og i øvrigt
var i gang med at uddanne sig til automekaniker og
derfor havde nem adgang til firmabil, når mester
var gået hjem - var der ikke noget problem;
og han var vant til lange strækninger og trang
plads i overhalingsbanen!
Et andet medlem kørte
konstant rundt med en tekst i bagruden: “Only
Screwing Beats Canoeing!” til delt morskab for
de øvrige trafikanter, alt efter engelskkundskaber.
Antallet af kajakker stablet
på biltaget var stort set kun begrænset
af, hvor mange stykker snor vi kunne finde
i klubben inden afgang.
Et lejet folkevognsrugbrød
med kajakker i tre lag, den øverste næsten
fire meter over vejbanen, var én løsning
- men et helvede at styre i sidevind på vej
til Odden Færgehavn!
Endnu en ombygning.
Hjemme i klubben skulle der endnu
en ombygning til for at fuldende den tidligere
Nova-generations værk. Kommunen var blevet
lidt mere nærsynet med hensyn til økonomien
- 60’erne var definitivt forbi - men den
frabad sig dog, at vi selv skulle stå
for byggeriet.
Vi syntes da ellers, vi havde været gode til
det i 73!
Sidenhen har vi udbedret en del
af de professionelle håndværkeres huséren,
så vi i dag igen har et klubhus med personligt
præg.
“Smag” bliver vi
aldrig enige om, men jeg synes nu, det er pænere
end dengang, da klubstuen var halvt så stor,
fugten drev af væggene, rotterne gnavede under
gulvet - og en isvaffel kostede 2 kroner!
Nova indtager filmen...
“Palladium” og senere
“Saga Film” havde for længst optaget
sine sidste danske lystspil i de tre filmstudier bag
sejlklubben, så bygningerne stod ubenyttede
hen. Men en vinter “plankede” vi den og
begyndte at træne i STUDIE 3.
Der var møgbeskidt overalt,
kun en søvnig nødbelysning i loftet
og ingen opvarmning! Gulvet var belagt med flosset
papir, der havde været brugt i alle mulige kulisser;
fra “marmorgulv” i operettefilm til “rå
planker” fx i værtshus-scenen i filmen
“Een pige og 39 sømænd”.
Men hallen var langt bedre end
Nova’s klubstue til de 10 - 12 svedende, vintertrænende
novanesere, for hvem rent træningstøj
var dengang, det blev købt.
Erobringen af HAL 3 blev starten
til et samarbejde mellem havnens klubber - vi blev
taget på fersk gerning af de andre - og endelig
havde vi noget andet og mere end Øresunds ubestemmelige
fluidum at være fælles om.
Fællesture - om natten...
Der var ikke så mange fællesture
med afgang fra Nova’s bådebro.
Men nattergaleturene på Mølleåen
var sikre fuldtræffere hver gang. Ro af
sted fra klubben ved 23’tiden en nat i
maj måned i fuldmåne og vindstille,
så har du inviteret dig selv på
en fabelagtig oplevelse! At komme tørskoet
i land ved Strandmøllen, bære båden
over vejen og sætte den
i åen - ro så langt du orker og
så lydløst, du kan - det er
kajakroningens optimale “nydning”.
Glid gennem ådalen, lad synet vænne
sig til det næsten uigennemtrængelige
mørke, mens båden uden andet end
en sagte klukken langs siden krydser gennem
Dyrehaven, og så - midt i al stilheden
- lyder der et skrig fra en af deltagerne!
Årrh, Herre Gud! Bare fordi en fisk af ukendt
art og størrelse - men kold og våd -
springer op i skødet og derefter forsvinder
ned under dækket og spræller, så
kajakken er ved at vælte, det behøver
man da ikke at bryde natteroen for!
Det er da værre, når
man sidder fast i mudderet midt på Stampemølledammen,
og hverken kan komme frem eller tilbage og i ånden
ser, at man må afvente højvande - til
næste forår. Eller pagajbladet bliver
fanget i et cykellig på åbunden lige under
motorvejsbroerne, og det kun er hundrededele af sekunder
fra, at man skal ro med de bare næver hele vejen
hjem - drivende våd.
Men vi hørte nattergalene.
Og af og til lommelærkerne. Og der kunne fortælles
mere. Men det vil jeg bare ikke! Jeg vil gemme noget
til 100 års jubilæet!
Skrevet af Torben Klærke
|
|
|
|
I starten af 80’erne -
det var dengang de valgte en fhv. skuespiller til
præsident i USA, og der var rigtige isvintre,
hvor man ikke kunne ro - tilbragte jeg en stor del
af mine aftener med at træne i Nova.
Vi var en lille gruppe der mødtes
for at tage “et par runder” inde
i havnen, med intervaltræning og andet
opslidende arbejde.
Formålet var selvfølgelig at blive bedre
placerede i diverse kaproninger, og vi deltog da også
i stort set alle de løb, som blev afholdt.
Alligevel er det nok mest de sociale aspekter af klubben,
der trænger sig først på, og det
synes som en tid, hvor den ene fest afløste
den anden.
Vi havde for eksempel en lille
delegation islændinge i klubben på det
tidspunkt. At de skulle være noget særligt
gik allerede op for mig da en af dem, efter at have
meldt sig ind i klubben og i alt roet 14 km, blev
opfordret til at sidde bag i en toer til Kronborgløbet
- der var vel en, som pludselig manglede sin makker.
“Det er ikke noget at snakke
om, Rune”, sagde vi alle overbevisende, “du
skal bare sørge for, at holde pagajen ude af
vandet, når du bliver træt.”
Jeg skal sent glemme hans ansigtsudtryk,
sammenknyttede hænder og blodvabler da han,
efter en opslidende 5-timers tur endelig kunne lægge
til ved broen i Helsingør.
Nå, det var jo ikke ropræstationerne
jeg ville ind på. Nej, vore Islændinge
sørgede altid for et festligt indslag ved sammenkomsterne.
Som dengang en af dem ved solnedgangstid pludselig
styrtede op på hegnet udenfor, for derefter
at klatre op på Sejlklubbens terrasse, hvorfra
den videre færd fortsatte op af Sejlklubbens
tag og ikke endte før den øverste skorsten
var besteget, til stor moro for de tilstedeværende,
men måske ikke så populært hos vores
'overboere'.
En anden gang havde vi invaderet
HK til en af deres så udmærkede fester.
Her var det et kæmpe lindetræ, der skulle
besejres, hvilket endte med en tur ned fra ca.10 meters
højde, på hovedet vel at mærke.
Den tilkaldte ambulance blev
ledsaget af en politistyrke, der skulle udrede forholdene.
Vi svarede: Jo, det var altså denne her Islænding...”.
“Nå, det forklarer jo alt, så er
vi skredet” var betjentens udgangsreplik.
Mens vi er ved Kronborgløbet,
så må man sige, det havde en lidt anden
karakter dengang. Hvor der i dag er ryddet for kajakroere
i Helsingør en times tid efter den sidste roer
er kommet ind, så bød traditionen at
vi dengang spiste og festede i Krogens bådehus.
Nova var altid repræsenteret til overmål
ved disse fester, hvor mange utvivlsomt har de bedste
minder fra. For eksempel var det her jeg i begyndelsen
af firserne fik mit heldigvis i dag lidet udbredte
øgenavn “Epoxy Henry” efter jeg
faldt i søvn i Krogens bådreparationsrum
blandt adskillige dåser Epoxy og andre, utvivlsomt
giftige, reparationsmaterialer.
Jeg var i hvert fald yderst omtåget
da jeg fandt min vej op til bageren i Helsingør
næste morgen.
Det samme Kronborgløb
var meget succesrigt for Nova på det kaproningsmæssige
plan. I starten af firserne kom der en række
nye medlemmer med baggrund fra Danmarks Højskole
for Legemsøvelser, unge sportstrænede
mænd med svulmende overarme. Navnlig Bengt
Dohlman, eller Dolle, som vi bedre kender ham,
satte helt nye standarder ved at totalt misforstå
ordet vintertræning. Han brillerede ved,
også i sæsonen, efter at have fuldført
sin træning på vandet i den berømte
båd ‘Osten’ at fortsætte
med styrketræning inde i vægtrummet.
Helt uhørt, og vi var alle enige om,
at det ikke kunne føre noget godt med
sig. Men vores fordomme blev gjort til skamme,
da Dolle i flot stil kom ind som nummer et til
Kronborgløbet, en helt utrolig præstation
af en, som blot havde roet kajak et par år.
Men så roede han altså også over
3000 km i Osten det år.
Som nævnt var vi ret ofte
med til diverse kaproninger som aktive deltagere.
Nova udmærkede sig dog
også ved at levere frivillig arbejdskraft
i form af hjælpere til diverse stævner.
For eksempel var vi 'ældre' aktive roere vældig
gode til at overbevise de nye, unge aspiranter (og
de var faktisk ret unge dengang, vi havde virkelig
junior medlemmer...) om at en nødvendig forudsætning
for et rigt, aktivt kajakliv var, at man havde været
med på Bagsværd og ligget ude på
en tømmerflåde i timevis under et stævne
for at holde kajakkerne på plads før
starten på 500 og 1000 m løbene.
Behøver jeg at fortælle
at det som sædvanlig styrtede ned ved disse
lejligheder, og at der ikke var nogen, som havde nævnt
overfor drengene, at de burde tage regntøj
med?
En anden inspirator til frivilligt
arbejde var tidligere formand Torben, som avancerede
til formand for Københavns Kajakkreds, hvor
han blandt meget andet var med til at arrangere det
første officielle Marathon World Cup løb
i Københavns Havn i 1983. Ved stævnet
så man så prominente tilskuere som Mogens
S, Nina, Svend og Christina. Det må også
nævnes at dameklassen blev suverænt vundet
af Lene Viskum, i perioder medlem af Nova og deltager
i fester udenfor kaproningssæsonen.
For at gøre unge opmærksomme
på kajaksporten, deltog vi dengang aktivt
i Gentofte Kommunes program,
“Sjov Sommer”, hvor et par medlemmer
ofrede hele og halve dage i flere uger af sommerferien.
Det var sjovt om end noget anstrengende, men
frem for alt gav det nogle børn en hel
masse gode oplevelser, og flere meldte sig siden
ind i Nova, hvor de nu er blevet en del ældre...
Vintertræningen var et kapitel for sig. Jane
Fonda var kun lige kommet frem med sin aerobic, og
det var ligesom ikke rigtigt slået igennem i
vor klub. Alligevel var det ikke ualmindeligt med
en fyldt Hal 3, som netop var blevet omdannet til
sportshal.
I starten slæbte vi kasser
med håndvægte og stænger ind fra
garagen inden hver session, senere kom tortur-stativet
til og blev flittigt brugt.
Men det de fleste nok husker
med gru var de opslidende
ro-øvelser der under Jørgen Wrems kyndige
ledelse blev en traditionel afslutning på programmet.
Bevæbnet med en håndvægt
i hver hånd stillede vi os i en rundkreds og
udførte ro-øvelser. Wrem kommanderede
tempoet, og havde ydermere den fordel, at han var
den eneste som vidste, hvor langt vi var i programmet.
Og han stoppede som regel ikke, før alle andre
end han selv måtte bukke under for mælkesyren
og skrigende kaste sig til gulvet med arme så
pumpede som Arnold Schwarzenegger’s.
Tour de Gudenå har altid været et ‘must’
for mange Novanesere, og 1982 var et helt specielt
år for Anders og jeg. Det var endelig lykkedes
mig at kvalificere mig til at komme ned i en toer
med Anders, så vi stillede op i tur-klassen.
Og da vi sammenlagt havde næsten 5000 km på
bagen fra sæsonen lykkedes det os ikke bare
at vinde, men også at skære over en halv
time af rekorden. Det var vi stolte af, og samtidig
imponerede det en flot ung dame fra Dragør
så meget, at hun ikke lod Anders ude af syne
hele vejen hjem fra Jylland - og de er forresten stadig
gift.
Der var også Øresundsløbet
hos Klampenborg Kano og Kajak Klub, hvor vi var meget
aktive i de år, og sågar formåede
at skrabe en del point hjem til Nova. Det foregår
jo altid søndag morgen, og blev dengang afsluttet
med en hyggelig frokost i KKKK. Selvom jeg hjalp til
at score points må jeg nok desværre tilstå
at jeg også har medvirket til at forhindre os
i samme. Det var dengang da jeg besluttede at holde
fødselsdagsfest dagen inden løbet, hvor
naturligvis alle de, der skulle op og ro var inviteret
med. Det gik vist lidt hårdt for sig, for da
Lene og jeg næste dag slæbte os op til
KKKK viste det sig, at vi var de eneste fremmødte
fra Nova - alle andre var indisponible.
I de mange år, jeg har
været medlem, har Nova givet mig rigtig mange
gode oplevelser og kammeratskaber. En stor tak herfra,
og rigtig hjertelig til lykke med den runde fødselsdag
Skrevet af Hans-Henrik Viskum
|
|
| |
Når man har fået
den ære at være med til at skrive
lidt af klubbens historie, kan jeg ikke lade
være med at tænke på alle
de herlige, anstrengende, sørgelige,
udfordrende og morsomme oplevelser og alle de
gode venner, som klubben har bidraget med. Jeg
har lært ligesindede at kende i hele Danmark:
Fra Dragør til Struer over Sønderborg
til Holte osv.
Det har også gennem kajakroningen
været mig en meget stor ære, at
have trænet og roet sammen med nogle af
kajaksportens allerstørste navne: Jesper
Lützen, Jørgen Wrem, Søren
Jans, Johnny Jensen, Hans Henrik, Flemming Matthiesen,
Anne F J-S, Rørhauge, Bøje Hansen,
Per Spejder, Erik Skovlund, David Packness og
Henrik Vedel, det puds.
Jeg har været til hof hos
kystens dronning, Ruth, hvor der blev serveret kaffe
med ‘fløde’ Alt i alt en masse
store oplevelser.
1984:
Det var atter et af de år i Nova’s historie,
hvor der var nogle medlemmer, der kunne afse lidt
tid til, at introducere ungdommen fra oplandet i kajakroningens
glæder gennem 'sjov sommer i Gentofte'.
Der blev arrangeret hyttetur
til Karise med klanen som primusmotor: Boisen, L.P,
Viggo og Steen, der som altid stod for maden. Under
opholdet blev der konkurreret i electric-boogie og
O-løb. Som noget enestående ifølge
arkivet var L.P.’s storetånegl i synlig
bedring, da han var holdt op med at bide i den.
Søren Jans og Anders blev
på Bagsværd Sø efter DM-sejr
i toer-kano udtaget til at repræsentere landet
i en dragekaproning i Stockholm. I en dragekano sider
der cirka 20 roere, en rorsmand og en trommespiller
til at holde takten.
I Stockholm boede Søren,
hans far Jørgen og jeg privat hos nogle meget
søde mennesker, som serverede kaffe, der var
så tynd, at Jørgen spurgte, om de havde
noget Nescafé til at spæde op med.
I Stockholm kører pissoirerne
lige pludselig - ikke rart! Det var nu en affaldscontainer
på en lastvogn, men tilsyneladende det eneste
diskrete sted for mig.
Danmark blev nr. 2. Og
gik glip af en tur til Singapore, slået
med kun 2 cm.
Anne, Dorte B. og Anders roede 135 km. på
Weseren.
Steen 80 km. uden træning.
Claus Hilborg, Steen, Dorte,
Lisbeth, Mik og Søren Bagger (som også
var rundt i 1982) roede Sjælland Rundt
på 14 dage og kunne fortælle hele
den næste vinter fra turen - nogle brave
roere.
Historien om Sjælland Rundt
blev bragt i Novissimum september 1984 og er sjov
læsning. Historien er skrevet i dagbogsform
og alle væsentlige højdepunkter er beskrevet:
Nogle dage roede de op til 74 km. Våde soveposer,
flytning af sten for at kunne slå telte op og
primitiv madlavning og så pludselig en Martini-terrasse
hos Steen’s tante.
Kaproning 1984:
Venø rundt: Anders k1-kap. nr.1
Sundløbet: Anders k1-kap nr.2
Susåløbet: Nina G k1 tur. nr.1
Kronborgløbet: Hans-Henrik / Anders k2
kap. nr.1
TdG: 19 sunde kajakroere fra klubben deltog.
Øresundsløbet:
Hans-Henrik, Anne, Svend, Kim og Anders:
vi vandt det hele, og især whisky-løbet.
Der var senere fællestransport hjem af folk
fra klubben, idet ingen kunne ro forsvarligt.
1985
Af de meget store ting, der skete i 1985 var at Torben
Klærke gik af som formand. Men det var ikke
kun en formand, som dette år skulle vælges,
idet Jesper Rønnebech og Kim Thorsen udtrådte
pga. medicinstudiers færdiggørelse.
Torben var blevet formand for
Københavnskredsen og dermed bestyrelsesmedlem
i forbundet og mente derfor ikke, at han kunne klare
alle posterne med det engagement, han plejede at lægge
for dagen. Hans-Henrik valgtes til formand.
Claus Hilborg blev sejlet ned.
Det var en meget ubehagelig oplevelse, og som vi siden
har erfaret, er det meget svært, at få
sejlerne til påtage sig skylden, da de altid
mener, at have retten på deres side, men Hille
er heldigvis politibetjent.
Hans-Henrik lagde ud med sædvanlig
snilde til at fokusere på de væsentlige
punkter i klubbens hverdag.
HH’s første lov
lød:
Cykelstativer - Nej Tak!!
Det er forståeligt med den værdi
en cykel repræsenterer
i dag, at nogle nødigt vil efterlade
deres cykel udenfor, mens de er ude at ro, spille
badminton eller lignende.
Men cyklen hører ikke hjemme i bådskuret
op ad pagajerne og de vil fremover blive fjernet.
Vi havde vist alle forstået
det klare budskab, der lå i den nye strenge
kurs, HH lagde for dagen.
Klaus Rørhauge blev aktivt
medlem i Nova og træningen fik en anden lyd.
Vi blev trænet sønder og sammen hver
dag, altid præcist til tiden og ingen slinger
i valsen. Klaus roede i årene 1985-1987: 3834
+ 4626 + 5001 km.
Da nu alle vore kroppe kom til
at ligne Rørhauge’s, blev klubben nødt
til, at investere i et nyt lager af træningsdragter.
Det var naturligvis synd for
alle dem fra HK, som deltog i vor træning.
Men de har jo aldrig været for smarte
i “tøjet” derovre.
Årets hyttetur gik til
Steen’s sommerhus i Hornbæk med indlagte
quizzer, lege, samt masser af mad og drikke. Vittigheder,
historier og hygge, og ingen kajak - FEDT.
Nova afholdt badminton-turnering,
der blev afsluttet med en FED julefrokost. Hvem der
vandt vides ikke, men det var indviklet.
Året sluttede med en Galla
Nytårsaften, hvor selveste Hollywood ikke
kunne have hamlet op.
Kaproning 1985: Venskabsmatch. Her vandt vi som sædvanligt
alt det væsentlige. Vi sørgede også
for underholdningen: Under løbet i k2 mix.,
kom Hans-Henrik og Lene Larsen op at tottes pga. deres
placering, så alvorligt og så højtlydende,
at det endte med, at den eneste løsning HH
mente passende, var en tur i baljen før målstregen
for at køle Lene af.
Nogle af de gode resultater:
TdG: Anne k1-tur nr. 1
Anders og Hans-Henrik k2 kap. nr.9, kun slået
af Nationscup-roere.
Kronborgløbet Hans-Henrik og Anders k2
kap. nr. 1
Anne k1 kap. nr.1 (begge både i ny rekordtid
og Anne’s er først blevet slået
i 1994).
Susåløbet: Anders k1 tur. nr.1
- Anne k1 tur nr. 1
Anne, Anders og Steen deltog på Weseren.
1986
Atter startede året med et formandskift.
Hans-Henrik drog til USA for at arbejde. Claus
Hilborg blev valgt til formand og satte straks
politimæssig skik på hele bestyrelsen:
Alle fik et ansvarsområde, som oven i
købet blev offentliggjort.
Der blev også opbygget en prioriteringsliste
over hvad vores kontingent skulle bruges til etc..
Begynderinstruktionen blev også
sat i system af Mogens, Steen og Anne, hvor bl.a.
diverse øvelser og prøver blev sat op
i skemaer.
Klaus Rørhauge, trænede
som en sindssyg det år, for at blive den bedste
i klubben, han ville vinde noget og lagde derfor ud
med den eftertragtede titel “Årets Bademester”,
så hans mål blev opfyldt.
Weseren blev atter godt besøgt
af novanesere: Steen, Anders, Mogens, Anne og Dorte,
som alle roede 135 km ud i et hug.
Med Mogens Seidler, som mesterkok,
afholdt vi Hellerupmesterskaberne, hvor vi atter var
dominerende i antal sejre over HK.
Der afholdtes veteranfest, hvor
alle de “gamle kæmper” mødtes
og kunne fortælle løgnehistorier fra
dengang “hvor mænd var mænd”-
og “kvinderne de klogeste.”
10 personer tog til Canoe World
Meeting i Sverige, hvor der ventede 70 km’s
regnfuld roning, med overbæringer, fosser,
og overnatning på en lokal skole, sammen
med ca. 700 andre.
Søren Kuhn og Lars Viktrup blev nr. 1
motionsklassen.
Anne nr. 3 og Anders nr. 4 i eliteklassen.
Da Anne også deltog i et
par af Sverige’s andre grandprixløb med
flotte placeringer, var Anne den første i Danmark,
der vandt pengepræmie (500 kr.) ved at blive
den 4. bedste kajakroer i Sverige.
Batmintonsketcherne blev udskiftet
med dartpile. Dem mente Steen var nemmere at medbringe
på hans lokale steder, så Nova afholdt
Dartmesterskab i stedet for.
Slut på året blev
der lavet et blad til klubbens begyndere, for at informere
dem bedre om klubben.
Bådlejen afskaffedes og
dermed blev Viggo’s arbejde som kasserer
noget lettere.
Kaproning 1986:
Flere af de gode resultater: Sundløbet:
Anders K1 kap. nr.1. Maribo Regatta: Rørhauge
og Anders K2 kap.nr.1 (500 m)
LD-DM: Anne K1 tur nr.1
Anders K1 tur nr.1 og med Flemming Matthiesen
ARK
k2 tur nr.1. Anne og Anette Henckel DKK k2 kap.
nr. 3
TdG: Anne K-1 Tur nr.1
Anders og Flemming Matthiesen ARK k2 tur nr.1
Skrevet af Anders Frejberg
|
|
| |
For små 25 år
siden, fik jeg kendskab til Nova. Dengang var
jeg medlem af Dragør Kajak Klub, hvor
vi fik nys om at novaneserne var et folk til
fest og farver og andet end blot kajakløb,
hvor Nina og Dorte ellers var de seje damer
i klubben.
Vi tog til nogle gode fester
i Nova: kinesisk fest, julefrokost og noget
med LP og Viggo’s ‘Hongo bongo stik
mig en Congo (med lidt whisky)’ og novanesere
kom til nytårsfest hos DKK og ikke mindst
til Weserløbet, en tradition vi havde
i mere end 18 år.
1987
Jeg var langt om længe blevet en ægte
novaneser. Det bliver man som bekendt ikke bare sådan
lige med det samme! Forgæves stillede jeg op
til kampvalg for at komme i bestyrelsen sammen med
Kisser. Det projekt lykkedes aldrig for mig, lad os
sige, at det var fordi min Anders allerede sad solidt
plantet fra 87 som formand og dér blev han
jo, som bekendt, til 1998.
Årene bar præg af
at vi havde mange unge i klubben, endda flere under
18 år blandt andet brødrene Simonsen,
Ulrik Skytte-P , Tobias Qvistorf og Jakob Hugod, der
var meget aktive i såvel klubliv, som på
ro-banerne. Tobias vandt junior-k1-kap på Mølleåen,
hvor Jakob og Ulrik blev nr 2 i k2-kap og også
gennemførte 120 km på Gudenåen.
Anders og jeg vandt en hel masse
k1 turløb, men det sjoveste det år var
faktisk sammen at vinde herre i k2 kap ved Rönneåløbet,
for ved præmieoverrækkelsen undrede flere
svenskere sig over den ene herres lange fletninger.
Ved samme løb blev Rørhauge
nr. 2 i k1 kap. Han var Nova´s tronarving og
han sled bravt i det: blev nr 2 til Kronborgløbet
og nr 4 i k2 kap 10000 m med Anders ved DM på
Bagsværd Sø. I 1987 roede han 5001 km!
En rekord, der er svær at slå!
Nova indkøbte de nye toer-kajakker,
Tirana, afløseren for Duetten, hvad vi ikke
vidste var bare, at den tager mere vand ind i bølger
end en kaptoer, så Amager Rundt endte for mange
af os med, at vi sank på sydspidsen af Amager,
fik en lang gåtur ind til Bryggen, fik mange
mygge-stik og kom lidt forsinket til årets bryllup
mellem Tina og den ellers inkarnerede ungkarl Søren
Bagger.
Nova var i disse år den
bedste klub (det har den jo altid været!) i
den gamle Øresunds-kreds og vi vandt stort
ved Øresundsløbet, Venskabsmatch og
Hellerupmesterskaberne, hvor vi også deltog
i nogle store livlige fester.
Selv om sommeren blev kold og
blæsende var der meget liv i klubben og 37 deltog
i begynderinstruktionen
Vi fik tildelt en ny og større
garage i gården og indrettet bådeskuret
mere praktisk.
I efteråret tegnede Anne
nyt køkken, det vi har i dag. Bulder stod for
nedrivning, Anders fandt penge, Mogens lavede vvs,
Rørhauge, Iveco-Mads, Bio-Claus og Jakob Hugod
satte op samtidig med at flere andre af klubbens medlemmer
afholdt dart-turnering.
1988
Klubben benyttedes fra morgen til aften. Tidligst
dukkede Preben Nielsen og Viggo Møller op og
roede efter fælles morgenmad.
Viggo har i mange år trykt
Novissimum, hvor Helle Gleie og Lotte Sehested var
redaktører i 87-88 efter Søren Kuhn,
Lars Viktrup og Birgit Lindbo.
For 3.gang i træk fik Anne
bronze i k2-kap ved langdistance DM. Denne gang med
Merethe fra Palo og vandt for 4.gang i træk
k1 tur på Gudenåen.
Og drengene i klubben var ret
gode: Anders og Rørhauge vandt bronze ved DM
k2 kap 10000 m. Anders vandt Kronborgløbet
i k1 kap, hvor Jakob vandt med Martin fra Skovshoved.
Anders vandt med Flemming DM
i k2tur og de blev sammen med Bo Leihof (SR), Michael
Holck (Odense) udtaget til landsholdet for at ro race
over Skagerrak. 135 km i havkajak. Mao fra Palo og
jeg fik lov at komme med som hjælper og fotograf
i en større motorbåd. Der var i det hele
taget stort presseopbud, men vi så aldrig andre
billeder end dem vi selv tog?!
Løbet var helt fantastisk:
Skagerrak var flad den dag , solen skinnede fra Hirtshals
til Kristianssand og vi sluttede på byens fineste
hotel med dinner, kandelabre og gode senge, som man
jo ikke er vant til, når man ellers er til kajakløb.
Holdet fik forresten en tredjeplads og vandt en check
på 5000 kr.
Rørhauge stillede op for
ARK så Anders vandt kilometerræset hos
herrerne med 3167 km. Anne vandt hos damerne og lavede
klubrekord ved at blive den første over 2000
km.
En rekord som Vibeke senere
slog i -92 og Anne Marie i -95.
1988 var også året
hvor barmanden Ulrik Storr-Hansen forlod sin post
i vores, dengang kaldet, Starrbar og Ebbe M overtog.
Starrbar var ellers blevet indviet
året forinden ved en af mange improviserede
fester, denne en søndag efter DM på Bagsværd,
hvor vi fejrede Anders og Rørhauges 3. plads.
Af de mere vilde ting bør
nævnes at vi holdt fælles nytårsaften
i HK sammen med ARK, der jo er et særdeles lystigt
folk, så der kan ikke berettes meget fra den
fest, som ingen husker.
1989
Som sædvanlig havde vi mange hyggelige
og festlige stunder
i og udenfor Nova. Vi havde i disse år større
fællesskab med HK, noget som jeg håber
må komme igen, for det er hyggeligt at besøge
hinanden i de forskellige klubber (og de har en god
sauna).
Vi var på Weseren med Dragør
og ARK, HK og Esrum.
Den gamle Øresundskreds
(HK, Nova, Palo, Skovshoved og Klampenborg) kom der
liv i igen: Vi holdt flere møder med mad, og
enedes om flere fælles arrangementer.
Til årtiers varmeste DM
i Sønderborg vandt Kisser og Anne k2
tur. Anders og Flemming fra ARK vandt sølv.
Anders vandt Sjællandske Mesterskaber
og Vallensbæk i k1 tur, vandt med Anne
mix k2 i Mariboregattaen og blev nr 2 på
Kronborgløbet efter den berømte
Svenning fra Silkeborg.
En rigtig hyggelig klubtur gik
Saltholm Rundt. Det er en dejlig plet i Øresund,
hvor sæler lå og solede sig på stenene
på sydspidsen. Gad vide hvordan der bliver når
Øresundsforbindelsen nu tårner sig op.
I slutningen af året startede
renoveringen af klubstuen, som Ebbe M tegnede forslag
til.
Inden Bio-Claus skriver videre
vil jeg ønske tillykke til vores Nova med de
75 år.
Vi skal værne om vores
gode klub ved ikke at glemme dens fortid, gøre
en lille indsats i nutiden og glæde os
over,
at den har en fremtid så længe vi blot
passer på den.
Skrevet af Anne F J-S
|
|
| |
Ledelse
En begivenhedsrig tid og starten på en ny periode
i Novas historie. Bestyrelsens hårde kerne bestående
af Anders (El Gordo) Frejberg (formand), Kirsten
(Kisser) Bagger, Birgitte Aabech, Mogens Seidler
(næstformand), Klaus Rørhauge sidder stadig
i begyndelsen af perioden med forfatteren som
eneste nyere med lem (kasserer). Gennem perioden
sker der en del udskiften i bestyrelsen, såvel
som der er perioder, hvor bestyrelsen er reduceret.
Efter generalforsamlingen i 1992 består bestyrelsen
således af Anders, Kisser, Ulrik Storr-Hansen
(Bulder), Vibeke Dam Hansen og jeg selv. Birgit
Petersen og Bo Alkestrup (Turbo) var inde som
bestyrelsesmedlemmer mellem 1990 og 1992.
Klubbens rammer.
Efter mange års slid på klubstuen var en renovering
påkrævet. I trend med tiden fik novaneser og
arkitekt Ebbe Michaelsen M.A.A. med inspiration
fra cafémiljøet frembragt tre forslag til klubbens
konkurrence om nyindretning af klubben.
En stilren model med en langbænk i klubstuens
havneside vandt og blev sat i værk. Den gode
ide med dette forslag var at integrere klubbens
indendørs miljø med terrassen ved nogle gennemgående
linier og dermed skabe en helhed kun brudt af
glasfacaden mod terrassen.
Imidlertid møder kompromisløse løsninger ofte
modstand. Så ved projektets færdiggørelse stod
det klart at den arkitektoniske løsning, sin
skønhed tiltrods, ikke opfyldte medlemmernes
krav til hygge. Bænken blev afkortet mod terrassen
(så nu er der kun tre der kan score ad gangen)
og integration blev brudt. Undskyld Ebbe.
Et hyggehjørne med et par stole og en sofa blev
installeret. Så nu får man i hvert fald ikke
siddesår, når man ikke sidder i kajakken og
nyder den fabelagtige udsigt fra klubben. Mange
af klubbens medlemmer deltog i denne renovering,
som også indebar ny elinstallation ved elektriker
TurBo, nyt loft ved Hille (Claus Hilborg), Tina
Hilborg, Ebbe og Torben A., som sammen fik frembragt
et loft fuldt på højde med hvad man kan købe
sig til.
Vi fik efter flere års laksjaskeri en professionel
overfladebehandling af klubstuens gulv og nye
lyse farver på væggene. Rørhauge bidrog med
beslagene til bænken. Ja, det kan betale sig
at have nogle håndværkere, der kan deres kram
i klubben.
Klubstuen fremstår i dag med sit lyse indbydende miljø,
som et resultat af det arbejde, der blev afsluttet
i 1991. Tak til alle som gad.
Roning.
Sportsligt set var disse år tiden hvor storhed
stod for fald og starten på en periode hvor
kvinderne i højere grad end mændene profilerede
klubben ved konkurrencer.
Klaus Rørhauge klubbens håb og muskelmand besluttede
kort efter ikke at bruge Nova, som træningssted,
i håb om bedre at opfylde sine sportslige ambitioner
ved at træne i ARK, hvor træningsbetingelserne
var bedre.
Anders Frejberg droslede træningen ned, men
han har jo en stor krop, som der kan være meget
form i. Man kunne fristes til at tro at Anders´
form er omvendt proportional med træningsmængden
og direkte proportionelt med kropsvolumen. Min
profeti, fra 3 år tidligere, om at banke storgrinende
Anders og Rørhauge gik næsten i opfyldelse,
idet jeg slog Anders på 10.000 m ved klubmesterskaberne
1990. Han mumlede vist noget om en rorline.
Alligevel en træningsmæssig set fantastisk tid,
hvor hovedsageligt Anders, Rørhauge, TurBo,
Bulder og jeg sammen med bl.a. HK's roere trænede
5-7 gange om ugen + vægttræning (altså hvordan
man kommer til at veje mere).
Så bl.a. derfor lykkedes det Nova (Anders, Hille,
Bulder, Lars Viktrup, Ebbe Michaelsen, TurBo
og Bio) med hiv og sving at vinde Danmarkspokalen
i K1 tur, som bedste klubhold på marathondistancen
i 1990. Sportsligt set har herrerne nok ikke
siden lavet så godt et klubresultat i seniorklassen.
Resultatet ved Tour de Gudenå 1990, hvor jeg
vandt sølv i k1-tur (jeg blev stort set altid
nummer 2), Hille bronze i k1-tur og Kisser og
Tina Hilborg fik guld i k2-tur, indvarslede
samtidigt den nye tid, hvor kvinderne dominerede
den sportslige side (Anne har nu altid været
go').
Ved Kronborgløbet i 1991 vandt Nova sølvkajakken
(Anders sølv i k1-tur, Hille (bronze i k1-tur)
og Birgit og Lars (Guld i k2-mix) Bulder og
Morten Albertsen som bedste klub. Ved Gudenåen
i 1992 blev Kisser og Vibeke nummer ét i k2-tur.
Det skyldes jo nok altsammen at flere af klubbens
prominente par blev forældre (det må således
være hårdere at være far).
Klubliv
For mit vedkommende bestod klublivet af samværet
under træningen, klublivet i almindelighed og
ikke at forglemme nogle fede fester.
Men også andre samværsformer var fremme. Den
populære weekendtur til Ivö, hvor blandt andre
Jens (Jap og pioner inden for roning i snabelsko
- øhe - havkajak), Birgit P og Morten Albertsen
var med, blev afløst af nogle lige så populære
ture til Tåsinge, hvor Vibeke Dam Hansen's forældre
velvilligt har stillet deres lystgård til rådighed
for klubbens eskapader lige siden. Afgjort et
"must" for folk som er vilde med leverpostej-madder,
pølser med ketchup og sommerhushygge.
Skrevet af Bio-Claus Bornæs |
|
| |
| 
Da jeg blev anmodet om at skrive
et par siden til Nova´s 75 års jubilæumsskrift,
var det ikke så let at vige udenom.
Det var vores daværende formand Anders Frejberg,
der bragte ordren, og som også mange kvindelige
kajakroere gennem tiderne har måttet erfare,
er han ikke særlig nem at afvise.
Samtidig må jeg erkende,
at Nova har betydet meget for mig, lige siden jeg
blev medlem for nu efterhånden 23 år siden.
Det har været 23 år med en masse gode
oplevelser både sportsligt og kammeratligt.
Årene 93, 94 og 95 er den
periode, som jeg har fået til opgave at beskrive
i Nova´s nu 75 år lange historie. Det
kan lyde meget enkelt, men det er ikke så nemt
endda på to A4 ark at skulle redegøre
for både konkrete begivenheder og de forandringer,
en klub som Nova løbende gennemgår.
I forhold til slutningen af halvfjerdserne,
hvor vi måtte lave vintertræning i klubstuen
under sergeant Jørgen Wrem’s strenge
ledelse, synes jeg, der er sket store forandringer.
Og man må takke klubbens bestyrelse gennem de
senere år, med Anders i spidsen, for de meget
fine forhold, vi har i dag med gode omklædningsrum,
andel i badmintonhal og styrketræningsrum o.m.a.
Uanset årstal og forhold,
er der næsten altid blevet roet en masse, holdt
fester, solbadet på terrassen, deltaget i løb
hos andre klubber, lavet vinter-træning og i
øvrigt gjort alt det, som man sædvanligvis
gør i Nova. Historien gentager sig år
efter år, så på den måde ligner
klubben stadig sig selv. Men det skaber forandring,
at mange fra min generation har trukket sig ud af
klublivet p.g.a. flytning, job, børn osv. Faktisk
er der ikke ret mange af dem tilbage. Det er sikkert
ikke så mærkeligt, men jeg synes, det
er vemodigt, at det er gået sådan.
Heldigvis kommer der hvert år
en del nye medlemmer med ny energi og lyst til at
sætte deres præg på tingene. Derfor
har der også altid været en livlig debat
om, hvordan ledelsen af klubben skulle tilrettelægges.
Nogle ønsker fornyelse, og andre vil bevare
det bestående osv. osv. Det hører med
til Nova-livet, at tingene fungerer på den måde.
Årene 1993 – 95 var
desværre i den henseende ikke særlig lykkelige
år i Nova´s historie, idet meningsforskellene
ofte var store. Og selvom jeg beklager det, er mit
indlæg også betydelig præget heraf.
Således skulle 1993 blive
et krigsår for så vidt angår klubstuens
renovering og indretning. Ebbe Michaelsen, der er
uddannet arkitekt, var af bestyrelsen blevet anmodet
om at udarbejde et forslag til et sammenhængende
projekt for den fremtidige indretning.
Men da projektet ikke skred frem
planmæssigt, valgte bestyrelsen selv at foretage
ændringer. Og målet blev fyldt, da de
indkøbte en rød stofsofa uden Ebbes
godkendelse. Ligesom arkitekt Jørgen Utzon
trak sig ud af musikhuset i Sidney, trak Ebbe sig,
efter generalforsamlingen den 3/3 1993, ud af dette
projekt. Det efterlod stor bitterhed på begge
sider, og resten af 1993 diskuterede medlemmerne uafladeligt
for og imod Ebbes forslag.
Kort efter, i maj 93, vælter
Ebbe på sin cykel og brækker kravebenet.
Hvad kan den slags opgør dog ikke føre
til.
Novissimum udkommer i maj
og august 93, men det sker ikke med stor hjælp
fra klubbens medlemmer. Redaktionen, med uopslidelige
Anne Juhl-Schmidt i spidsen, må selv skabe
bladet.
Der kommer ingen indlæg fra medlemmerne,
hvilket redaktionen selvfølgelig finder
utilfredsstillende.
Vi er mange, der kan gå rundt med dårlig
samvittighed af den årsag, men tak til
Anne, Kisser og Vibeke for de underholdende
Novissimummer, der alligevel så dagens
lys.
1994 blev et år uden Novissimum
og et år, hvor bestyrelsen ikke ønskede
at afholde standerhejsningsfesten, uha ! Om livet
i Nova i 1994 findes der derfor kun et mere begrænset
materiale, hvoraf det bl.a. fremgår, at klubben
fik ikke mindre end 24 nye medlemmer, og at der blev
roet 29.655 km. af 101 aktive.
Bestyrelsen gjorde i året
en stor indsats for at videreføre planerne
om at forbedre klubbens faciliteter, og det lykkedes
Anders at skaffe tilskud fra kommunen, således
at forbedring af toilet og omklædningsrum kunne
opstartes.
Trods de gode resultater, både
sportsligt og materielt, måtte bestyrelsen fortsat
forholde sig til en udbredt utilfredshed blandt en
del af klubbens medlemmer.
Lige meget hvad bestyrelsen gjorde,
var der kun lidt hjælp at hente blandt medlemmerne,
og der er ingen tvivl om, at det var særdeles
utilfredsstillende for dem.
Men 1995 skulle blive året,
hvor man havde forberedt sig på at løse
problemerne ved regelmæssigt at afholde medlemsmøder
og ved i højere grad at inddrage medlemmerne
i klubbens arbejde. Planen var et halvt ton forskellige
udvalg, således at de enkelte fik ansvar og
indflydelse. Samtidig sørgede bestyrelsen for,
at samtlige traditionelle arrangementer blev afholdt,
og redaktionen af Novissimum trak i arbejdstøjet
igen.
Selvom ikke alle problemer kunne
løses på 5 min., og de nævnte udvalg
fik en lidt fortumlet tilværelse, var der givet
en vis respekt for den gode vilje, og jeg synes, tingene
kom til at fungere bedre.
Som nævnt i starten har
det været nødvendigt at begrænse
sig, og nogle mener måske, at der er prioriteret
forkert.
De der fik børn i de år synes sikkert,
at det burde have været nævnt. Mogens
Seidler og Ebbe Kristensen, der begge blev 50 i 1995,
synes sikkert, at det burde med. De der vandt vigtige
løb er givetvis rasende over ikke at være
blevet nævnt. Kisser der i 1994 takkede af efter
10 års bestyrelsesarbejde synes sikkert, det
ville have været på sin plads, at hun
blev nævnt.
Sådan er det i Nova,
nogle mener det ene og nogle det andet.
Skrevet af Søren Bagger.
|
|
| |
| 
Sædvanen tro blev der afholdt
generalforsamling i marts.
Til formandsposten var der 2 kandidater, Anders Frejberg,
der genopstillede og Bent Aabin som modkandidat. Der
var, som mange nok husker, stemmelighed, hvorfor der
blev indkaldt til ekstra-ordinær generalforsamling,
sjældent er så mange novanesere mødt
op.
Enden på den historie
var, at Anders blev genvalgt med stort flertal.
En ellers lidt uddød
tradition blandt novanesere, Weserløbet,
blev genoplivet. Dette smukke 135 km. lange
løb, kræver at man er en udholdende
kajakroer og iøvrigt kan indtage en vis
mængde alkoholiske drikke for at dulme
smerterne og overleve.
I løbet af sæsonen
blev en mindre gruppe medlemmer meget begejstrede
for havkajakken og dens særlige muligheder.
En del medlemmer har siden gjort meget for at udbrede
kendskabet til og glæden ved havkajakroning.
Jeppe Sindal har gjort sit for at skabe opmærksomhed
om dette fartøj, bl.a. på forsiden af
“Kano og Kajak”.
Dette var også året,
hvor Hans-Henrik Viskum væltede Anders Frejberg
af pinden som klubmester på 1000m. Vi tager
hatten af for Hans-Henrik, som har været i stand
til at planlægge sin træning igennem 23
år, for at toppe på netop denne dag.
I august var der VM i Stockholm
og i den forbindelse, blev der også arrangeret
veteran VM, hvor Nova havde deltagere.
Af medaljebåde skal nævnes
Anne Juhl-Schmidt og Anne-Marie Hoffmann, som vandt
sølv i k2-kap, og Lotte Hedegård, som
vandt bronze med sin makker fra Dragør. Arrangementet
blev afholdt på Vaxholm, som er et usædvanlig
dejligt sted i skærgården.
1996 var på mange måder
et mindeværdigt år, bl.a. vandt
den toptunede novaneser Lars Peter Hansen (LP)
handicap-turneringen, og vores gymnastiklærerinde
gennem mange år Charlottte Møller
tillod sig at få barn og aflyste gymnastikken
den vinter.
Kolmos vandt endnu en gang old
boys klassen ved orienterings-løbene,
giftede sig, fik dårlig ryg og har ikke
kunnet løbe siden.
1997
Nova måtte indføre medlemsstop
længe inden standerhejsning, da klubben
året før havde haft en overvældende
tilgang af nye medlemmer. Først sent
på sommeren blev der alligevel lavet
et enkelt begynderhold.
Bestyrelsen dette år blev
et rent, men næppe et stuerent herreforetagende
og hvornår er der egentlig kommet noget særlig
spændende ud af det ?!
Tequilaen nærmere betegnet
body-tequilaen holdt sit indtog i Nova til standerhejsnings-festen
og satte absolut sit præg på denne og
efterfølgende fester.
I juli tog Hanne Jensen og Jesper
Holm initiativ til at arrangere stor legedag i kajak,
tilslutningen var stor og arrangementet en succes.
Tour de Gudenå entusiasmen
var bemærkelsesværdig hos de ganske få
brave novanesere som drog af sted, til trods for ualmindelige
dårlige vejrmeldinger.
Det krævede sin mand at
stride sig igennem orkanen over Mossø. De seje,
der gennemførte løbet, var Morten Albertsen,
Jesper Holm-Nielsen og Arne Drygård.

Standerstrygningsfesten blev noget ganske andet
end tidligere set i Nova. Festarrangørerne,
årets begyndere, klædte sig selv
og klubben ud i “alt godt fra havet”.
Det var en utrolig flot arrangeret fest og herrerne
nød i særdeleshed “silde
anretningerne”.
1998
I skrivende stund er den officielle sæson knap
nok startet, men kigger man i rokortene, er der allerede
mange, som har været på vandet i år.
På generalforsamlingen
forlod Anders Frejberg formandsposten efter
11 år. Nova’s nyvalgte formand blev
Morten Albertsen.
Skrevet af Hanne Ulrich
og Kirsten Bagger
Her slutter teksterne der er plukket fra vores
jubilæumsskrift, som udkom i foråret
1998.
|
|


|
Klubresultater
Her er listerne over klubbens
mestre og kilometerrekorder fra 1970. 10 km løbene startede
først i 1986. Der mangler desværre resultater
for enkelte år, men vi håber at nogle kvikke
Novanesere lige vil sende os en e-mail, hvis I kan grave
nogle af de manglende resultater frem.
KLUBMESTRE
Herrer 1000m
1971 Jørgen Wrem
1972 Jørgen Wrem
1973 Jørgen Wrem
1974 David Packness
1975 Steen Jespersen
1976 Jørgen Wrem
1977 Anders Frejberg
1978 Anders Frejberg
1979 Anders Frejberg
1980 Anders Frejberg
1981 Anders Frejberg
1982 Anders Frejberg
1983 Anders Frejberg
1984 Anders Frejberg
1985 Anders Frejberg
1986 Anders Frejberg
1987 Klaus Rørhauge
1988 Anders Frejberg
1989 Anders Frejberg
1990 Anders Frejberg
1991 Klaus Rørhauge
1992 Klaus Rørhauge
1993 Anders Frejberg
1994 Anders Frejberg
1995 Anders Frejberg
1996 Anders Frejberg
1997 Anders Frejberg
1998 Anders Frejberg
1999 Anders Frejberg
2000 Anders Frejberg
2001 Anders Frejberg
2002 Anders Frejberg
2003 Anders Frejberg
2004 Anders Frejberg
2005 Anders Frejberg
2006 Anders Frejberg
2007 Anders Frejberg
2008 Anders Frejberg
2009 Anders Frejberg
2010 Anders Frejberg |
|
KLUBMESTRE
Damer 500m
1972 Inge Jespersen
1973 Jette Seit
1974 Nina Gundel
1975 Nina Gundel
1976 Nina Gundel
1977 Nina Gundel
1978 Nina Gundel
1979 Dorte Blankschön
1980
1981
1982
1983
1984 Anne Juhl-Schmidt
1985 Anne Juhl-Schmidt
1986 Anne Juhl-Schmidt
1987 Anne Juhl-Schmidt
1988 Anne Juhl-Schmidt
1989 Anne Juhl-Schmidt
1990 Nina Gundel
1991 Anne Juhl-Schmidt
1992 Anne Juhl-Schmidt
1993 Anne Juhl-Schmidt
1994 Vibeke Dam-Hansen
1995 Anne Marie Hoffmann
1996 Anne Juhl-Schmidt
1997 Anne Juhl-Schmidt
1998 Gitte Jørgensen
1999 Marie Christiansen
2000 Marie Christiansen
2001 Marie Christiansen
2002
2003 ingen
2004 Anne Juhl-Schmidt
2005 Anne Juhl-Schmidt
2006 Anne Juhl-Schmidt
2007 Lotte Rahbek
2008 Bettina Markussen
2009 Bettina Markussen
2010 Bettina Markussen
|
Herrer 10 km
1986 Anders Frejberg
1987 Anders Frejberg
1988 Anders Frejberg
1989 Anders Frejberg
1990 Anders Frejberg
1991 Klaus Rørhauge
1992 Klaus Rørhauge
1993 Anders Frejberg
1994 Anders Frejberg
1995 Anders Frejberg
1996 Hans-Henrik Viskum
1997 Anders Frejberg
1998 Anders Frejberg
1999 Anders Frejberg
2000 Anders Frejberg
2001 Anders Frejberg
2002 Anders Frejberg
2003 Anders Frejberg
2004 Anders Frejberg
2005 Anders Frejberg
2006 Anders Frejberg
2007 Anders Frejberg
2008 Anders Frejberg
2009 Anders Frejberg
2010 Anders Frejberg |
|
Damer 10 km
1986 Anne Juhl-Schmidt
1987 Anne Juhl-Schmidt
1988 Anne Juhl-Schmidt
1989 Anne Juhl-Schmidt
1990 dårligt vejr
1991 Anne Juhl-Schmidt
1992 Anne Juhl-Schmidt
1993 Vibeke Dam-Hansen
1994 Anne Juhl-Schmidt
1995 Anne Marie Hoffmann
1996 Anne Juhl-Schmidt
1997 Hanne Ulrich
1998 Gitte Jørgensen
1999 Pernille Jordt
2000 Marie Christiansen
2001 Marie Christiansen
2002
2003 ingen
2004 Lotte Rahbek
2005 Lotte Rahbek
2006 Lotte Rahbek
2007 Lotte Rahbek
2008 Bettina Markussen
2009 Bettina Markussen
2010 Bettina Markussen |
| |
|
|
FØDSELSDAGSLØB
HERRER
1972 Jørgen Wrem
1973 Jørgen Wrem
1974 Marc Fleury
1975 Steen Jespersen
1976 Anders Frejberg
1977 Anders Frejberg
1978 Anders Frejberg
1979 Anders Frejberg
1980 Anders Frejberg
1981 Anders Frejberg
1982 Anders Frejberg
1983 Anders Frejberg
1984 Anders Frejberg
1985 Anders Frejberg
1986 Anders Frejberg
1987 Klaus Rørhauge
1988 Anders Frejberg
1989 Anders Frejberg
1990 Anders Frejberg
1991 Anders Frejberg
1992 Klaus Rørhauge
1993 Klaus Rørhauge
1994 Anders Frejberg
1995 Kim Saaby
1996 Anders Frejberg
1997 Anders Frejberg
1998 Anders Frejberg
1999 -
2000 Anders Frejberg
2001 Anders Frejberg
2002 Anders Frejberg |
|
FØDSELSDAGSLØB
DAMER
1972 Jette Seit
1973 Arense Lund
1974 -
1975 Nina Gundel
1976 Nina Gundel
1977 Tine Skak-Nielsen
1978 Tine Skak-Nielsen
1979 Nina Gundel
1980 -
1981 -
1982 Christina Thorholm
1983 Christina/Dina
1984 Anne Juhl-Schmidt
1985 Anne Juhl-Schmidt
1986 Anne Juhl-Schmidt
1987 Anne Juhl-Schmidt
1988 Anne Juhl-Schmidt
1989 Anne Juhl-Schmidt
1990 Kirsten Bagger
1991 Birgit Petersen
1992 Vibeke Dam-Hansen
1993 Vibeke Dam-Hansen
1994 Vibeke Dam-Hansen
1995 Birgitte Amundsen
1996 Anne Juhl-Schmidt
1997 -
1998 Gitte Jørgensen
1999 Marie Christiansen
2000 Pernille Jordt
2001 Pernille Jordt
2002 Sofie Hesselkilde
|
| Fødselsdagsløb
blev lavet om til alternative konkurrencer... |
Flest km herrer
1970 Wrem
1971 Palle
1972 Wrem
1973 Marc Fleury
1974 Finn Jensen
1975 Steen J
1976 Anders F
1977 Anders F
1978 Klaus Klein
1979 Hilborg
1980 Anders F
1981 Anders F
1982 Dolle
1983 Anders
1984 Hilborg
1985 Rørhauge
1986 Rørhauge
1987 Rørhauge
1988 Anders
1989 Bulder/Anders
1990 Rørhauge
1991 Rørhauge
1992 Ebbe M
1993 Klaus Klein
1994 Ebbe M
1995 Bent Aabin
1996 Morten A
1997 Klaus Fynbo
1998 Bent Aa
1999 Carsten V
2000 Carsten V
2001 Ole Teilmann
2002 Ole Teilmann
2003 Ravn Hamberg
2004 Ravn Hamberg
2005 Martin Nissen
2006 Carsten Vebner
2007 Carsten Vebner
2008 Carsten Vebner
2009 Carsten Vebner |
1200
920
1153
1439
2667
2500
1510
2142
2510
2400
3003
3568
3414
3003
2568
3834
4626
5001
3167
2904
3488
2744
2532
1817
2020
1900
1567
1879
2556
2230
2011
1758
1864
5250
2831
1572
3431
5746
2277
2401 |
|
Flest km damer
1970 Susanne K
1971 Jette Seit
1972 Jette Seit
1973 Jette Seit
1974 Birgit H
1975 Nina G
1976 Dorte B
1977 Dorte B
1978 Dorte
1979 Dorte B
1980
1981 Christina
1982 Christina
1983 Dina
1984 Dorte B
1985 Anne J-S
1986 Anne J-S
1987 Anne J-S
1988 Anne J-S
1989 Anne J-S
1990 Kisser B
1991 Vibeke D-H
1992 Vibeke D-H
1993 Vibeke D-H
1994 Vibeke D-H
1995 Anne-Marie H
1996 Anne-Marie H
1997 Lise H
1998 Gitte J
1999 Pernille J
2000 Nadia H
2001 Lone Sand
2002 Lone Sand
2003 Lotte Rahbek
2004 Lotte Rahbek
2005 Lotte Rahbek
2006 Lotte Rahbek
2007 Lotte Rahbek
2008 Bettina M
2009 Bettina M |
24
259
232
286
200
661
1075
765
1070
1003
870
592
1201
1173
1535
1634
1668
2008
1071
821
1802
2171
1654
1161
2183
2197
800
1215
1216
1326
1778 630
1052
1501
1463
1300
1355
1553
2270 |
|