Indlæg til Kajakklubben Nova

Med BossaNOVA på sommertur 2008:

Så kom vi endelig af sted på den tur alle har talt om i flere måneder. Jeg var, som ny i klubben, meget spændt og måske lidt skeptisk, var turen nu lige så god som alle sagde, var Jesper virkelig en 'Fire Starter', var Pers evner til at lave mad i naturen lige så gode som hjemme i klubben og havde Morten overhovedet overblikket som tourleder?

Vi tog af sted fra Nova lørdag d. 12 juli med alt vores gear og lir (man må aldrig gå ned på udstyret). Det er første gang i mit liv jeg har været på Campingtur med Weber grill og køleskab.
Vi kørte i samlet trop mod færgen i Helsingør, så var turen startet!

Vi nåede campingpladsen 'Friluftgården Laksjön' i løbet af eftermiddagen. Vi var til stor underholdning for de andre campister, da vi kom slæbende med den føromtalte Weber grill, køleskab, borde og jeg ved ikke hvad.

Campen blev hurtigt etableret, alt blev som det plejer at være. Per & co. gik hurtigt i gang med maden, varmrøget laks, lækkert. Det viste sig, at Per faktisk er lige så god til at lave mad i naturen, som han er i klubben.

Jesper fik, i løbet af aftenen, gang i bålet og var faktisk en dygtig 'Fire Starter' og han fik hurtig et par lærlinge under sig i form af Anders og Rasmus. De fik allernådigst lov til at hugge brænde og lægge en enkelt kvist på bålet i ny og næ. I løbet af ugen fik de mere og mere ansvar for bålet. Det fik dog en brat afslutning for Anders, da han fik en gren i hovedet og Kisser forbød ham at fortsætte brændehugningen og båltænding.

De fleste af vores morgener startede med nybagte boller fra Webergrillen, og dagens tur blev planlagt. Det blev til ture på vores egen sø og på søerne i omegnen. Dejligt at være på vandet et helt nyt sted. Vi var faktisk heldige hele ugen med vejret, næsten ingen regn, rimelig meget sol, men også en del blæst.

Morten viste sig at være en fantastiks tourleder og formåede hver dag af planlægge en tur så vi nogenlunde lå i læ og havde sol.

Hele ugen var en kæmpe succes og alt forløb perfekt. Madholdende klarede deres opgaver med BRAVOUR og vejrguderne var med os det meste at tiden. Der var god stemning og alt var planlagt helt fantastisk.

På turens sidste dag, skulle vi ud og spise på Paula's restaurant, desværre var Paula flyttet til Fucking Åmål, stakkels Jesper. Vi pakkede vore kajakker om formiddagen og kørte af sted for at ro ud og se Vänern. Det var et helt fantastisk syn og en meget flot rotur, trods regn. Da turen var færdig kørte vi tilbage til det sted vi skulle spise, vi fandt en campingplads hvor vi kunne komme i bad og gøre os lidt lækre til aftenens udskejelser, det er hårdt at ligne Out Back Jack en hel uge.

Festen startede for alvor mellem Jesper og Morten bil, hvor der blev fyret op for AC/DC og Guns´n Roses. Det blev drukket massere af øl og shots, der var én enkelt, der var ude i noget blandingsmisbrug med snus og cigaretter. Alle var i fantastisk stemning da vi nåede restauranten. Som sagt var Paula der ikke til at sætte gang i festen, så vi kørte rimelig tidligt hjem og fortsatte festen på stenen foran vore campingplads. Det var en god afslutning på en fantastisk tur, som det bestemt ikke er sidste gang jeg er med på.

Indlæg fra årets sommertur 2008 er skrevet af et af vores nye medlemmer - Mette B C

Sommertur 2007

For tredje år i træk anløb Nova-classic sommertur Laxsjön i Dalsland i uge 29. Desværre var vejret ikke så optimalt som sidste år, det var dog muligt at ro hver dag, for selvom nogle af bygerne var lange, kom der sol ind i mellem dem.

Turen var kendetegnet af en ekstremt hyggelig stemning og gourmant-mad – det var ikke en slanketur/-kur. Desuden kunne man deltage i seriøs testsmagning af diverse lakridsshots, og man kunne blive udsat for en sand kajak-Single-Malt, der blandt andet bød på toner af havvand.

Selve teltpladsen var rimelig vandfri, men stien dertil kunne uden overdrivelse betegnes som smattet, derfor var det ganske uvurderligt at have en handlekraftig gentleman som Carsten V med. Han klunsede hengemte brædder og antikverede stakitter og lavede gangbroer, hvor vi andre kunne færdes tørskoet. Det største problem på teltpladsen var nok teltvendernisserne, der især angriber klassiske festivaltelte med overtelt – Lad dette være en uforbeholden advarsel til alle, der vælger denne boligform i Dalslandområdet.

Det var opløftende, at stabile kræfter som Lotte, Kisser, Torben, Morten, Povl Martin, Trine og Tine K kunne holde gang i aktiviteterne og konkurrencen på vandet, da der herskede en del skader, grænsende til lazaretlignende tilstande, bland flere af os andre. Heriblandt klubbens ukronede paparazzikonge, Torkil, der dog alligevel fik knipset flere billeder, der kan sikre hans otiums driverliv.

En god andel af turdeltagerne var i år Novicerne Bettina, Søren, der var så smart at tage sin MorJane med til at tage opvasken og smøre madpakke, og Anders, der desværre startede sin kajakkarriere med en overbelastning. De gutter og gutinder har potentiale, karakteristika som klynkefri, sejhed og ægte roglæde betegner dem rammende.

Havkajakpigerne, Tine og Jeanette, kom med højt humør på andendagen, men havde måske fået rigeligt af lejrlivet, de opgav i hvert fald håbet om gode roture, da vejret ikke var det skønneste – og let lokket af en totalskadet kvinde-2K (Camilla-Pernille) blev de transporteret til Säfflebussen om torsdagen.

Denne episode betød, at alle tilbageværende blev endeligt overbevist om en underlig årsagssammenhæng; hver gang den lejede bus forlod campingpladsen med passagerer var det som om, at vejret forbedrede sig betydeligt, og dette fornemme uigenkaldelige offer af fire yndige møer var nok til, at vejrguderne fremviste det vidunderligste rovejr på turens resterende feriedage – Vi takker de fire ungmøer for deres frivillige offer!

Vi takker også Anders for at stå til rådighed som chauffør ved denne og utallige andre ture for at sikre rovandet.

Underholdningen stod Jesper for. Som på tidligere sommerture underholdt han hver aften med sit fire-starter-show, hvor andre drengerøve hjertens gerne må deltage i ildspåsættelsen, bare de absolut ikke er af hunkøn (Tine!). I år havde han ydermere gemt et fabelagtigt finalenummer til den sidste aften, hvor han viste skjulte talenter som svensk slagersanger i flot duet med den svenske skønhed Paula.

Vi overvejer at ansøge bestyrelsen om en plads i bådeskuret til Paula, så vi kan tage hende ud ved festlige lejligheder.

Skrevet af Gry Elikofer,
indehaver af Stenoapotekets afdeling i Dalsland

fotos: Torkil

Nova gav en omgang Tuborg og Fonden kom forbi med en kajak

Den sidste onsdag i august måned fik vi besøg af Niels Chr. Roelsen fra Tuborgfonden. Niels Chr. kom for at overrække den nye børne-/ungdomskajak, som Nova har søgt økonomisk støtte hos Tubogfonden til at købe.

I denne sæson har vi lagt vægt på, at tage lidt større børn ind på B&U holdt. Og derfor var det nødvendigt at udskifte nogle af kajakkerne, så de passede bedre med den nye alderssammensætning.

Heldigvis var Tuborgfonden villig til at give en økonomisk håndsrækning med en check på 10.500, som støtte til indkøb af en Bull turkajak.

Det er ikke første gang Tuborgfonden har givet Nova støtte - igennem årene har vi fået mere end 60.000 kroner til køb af nye kajakker.

Kajakken blev på behørig vis døbt Pingo, efter Niels Chr. havde holdt en tale, som kort ridsede op hvorfor Tuborgfonden synes at Nova er værd at støtte. En del af motivationen bygger på det værdifulde arbejde Nova gør for børn og unge i Gentofte kommune - som det "gamle" Tuborg også var en del af.

Efter dåben blev der skålet i Grøn Tuborg og Squash. Og naturligvis blev Pingo straks sat i vandet til den første prøvetur. Vi takker Tuborgfonden for støtten og tror at Pingo vil blive brugt flittigt - både på Øresund og rundt til stævner i landet.

skrevet af Steen Lehd Thøgersen

Jomfrutur til Dalsland med 18 novanesere, 21 kajaksæder og lidt for meget makrel. Klubbens sommertur 2005 skulle som noget nyt gå til området Dalsland, ca. 160 km nord for Göteborg, med (fucking) Åmål øst for os og den norske grænse mod vest. Lørdag: Kajakkerne blev pakket på bilerne, maden båret, øllene købt og forventningerne var høje. Den sidste tids danske sommervejr lovede godt for den næste uge på nyt ro-vand og sommertøjet lå øverst i taskerne. Derudover havde vi fået sat i sigte at vejret (NÆSTEN) ikke kunne blive andet end godt, da vi efter det oplyste skulle ligge i læ bag de norske fjelde. Efter mange, lange km i bil og pitstop på Mc. Donald blev himlen dog mere og mere grå og regnen piskede snart efter på ruden. Norske fjelde eller ej, nu regnede det altså! Vi fik indlogeret os fint på Laxsjöens campingplads, hvor vi fik en lille naturgrund næsten for os selv. Her skulle vi nu tilbringe en uge sammen. Dagens ordvalg: ”Vi ligger i læ bag de norske fjelde” Søndag: Som forventningsfulde skolebørn på første skoledag, sprang alle i kajakkerne og Laxsjöen skulle udforskes. Inden længe var overfladen på det ellers stille vand oprørt af den tunge regn, der væltede ned fra himlen. De flestes ”regntætte” udstyr blev sat på prøve, men det gjorde ikke området mindre smukt. Høje træer, rå klipper og ensomme, svenske huse prydede egnen vi roede i på denne regnfulde dag. Aftenen blev tilbragt under pavillonen alt imens varme drikke indtages og den næste dags kajakfordeling livligt blev diskuteret. Dagens ordvalg: ”Campingfatter siger: vejret bliver bra i morgen” Mandag: Stod på langtur for nogen og på en mindre, mere udforskningsagtig tur for andre. En lille å med udløb til Laxsjöns vestkant blev offer for flere af novanesernes opdagelsestrang. Jungleagtigt gled kajakkerne igennem det lave vand, mens åkander og andet vand-grønt sænkede farten. Inden længe var vandstanden dog så lav, at ekspeditionen måtte opgives, og det dog efter at der var flere folk som var gået i land for at tjekke eventuelle overbæringsmuligheder. Men nej – vi vendte om og begav os i stedet mod Kvarnhöljen, som desværre også viste sig at være en død sild. På dette tidspunkt vidste vi ikke at sluse-problematikken var noget der ville blive talt meget og længe om… Turen blev måske lidt amputeret, men ikke desto mindre oplevelsesrig. Om aftenen i teltet blev div. sluser og ikke mindst det arbejdende personale lystigt debatteret og det lagde naturligt nok op til at de små stærke kom frem og en fest var uundgåelig. Dagens ordvalg: ”I morgen kommer der vist opklaring” Tirsdag: Opklaring eller ej, også denne dag blev vi våde… rigtigt våde. Der havde i løbet af dagen været forskellige ture bl.a. til søen Svärdlången, hvor der også blev observeret en isbod. Denne skulle selvfølgelig undersøges nærmere og onsdagens tur blev planlagt til at gå forbi. Vi spiser frokost på en solbeskinnet og myre-rig klippe inden regnen indhentede os. Andre i NOVA-lejren var taget på småture i Laxsjöen for at bade og hygge sig. Rygterne siger at et tyskkursus også var under opsejling – hvem ved. Dagens ordvalg: ”Du hast schöne arme” (???) Onsdag: Onsdagen bød på langtur for de fleste. Nogle ville ro maratonløbet på Väneren, andre ville korte turen af med en 15 km for i stedet at udfordre sig med en 1½ km lang overbæring. Andre igen ville søen rundt. Hvorom alting er, blev alle dog udfordret og hyggede sig. Vejret var tørt og godt og frokosten blev spist ude… og heldigvis var vejret også så godt at man med god samvittighed og sol på næsen kunne smage iskioskens pæreis. Dagens ordvalg: ”Først gør det ondt – så gør det godt” Torsdag: Opbrud i lejren. Her slutter sommerturen for nogle, der igen begiver sig de mange km hjem til Danmark, for der at starte på arbejde eller påbegynde endnu en ferie. Flere lader sig rive med af det grå vejr og beslutter sig at blive hjemme i lejren og pleje de ømme arme og ikke mindst de ømme måse der har været offer for hårde kajaksæder de seneste dage. Solen kommer dog frem på himlen og en lille tur skal der jo til, hvilket dog resulterer i at himmelen åbner sig og vi bliver overrasket af regnen og lynene der står ned i vandet om os. Vi må søge ly på en lille strand og hente kajakkerne senere. Resten af dagen går med at pleje de ømme numser med lidt godt at drikke, en makrelmad og en middagslur i soveposerne. Regnen sætter sit præg på lejren. Vores lille naturgrund ligner efterhånden et dårligt og regnfuldt år på Roskilde-festivalen og folk med gummistøvler får naturligt et tæt og kærligt forhold til disse. Hen mod aften klarer det dog op og søen ser så uskyldig og smuk ud i solnedgangens afdæmpede farver. For første gang på turen laver vi bål, der dog blev overgået af en norsk families kæmpe-flammende bål. Til stor ærgrelse for flere i lejren, men som bekendt er det jo ikke størrelsen der er af afgørende betydning… Dagens ordvalg: ”Flipp it, twist it, pull it, bob it…” Fredag: Sidste dag på denne jomfrutur blev planlagt til at gå fra vores lejr i Laxsjöen og sydpå til Håverud. For at nå dertil skulle vi bl.a. igennem flere sluser. Den første ved Longbrohöljen og senere den fire-dobbelte sluse ved Mustadsforshöljen. Selvom man godt kunne blive lidt øm i måsen af at sidde der i slusen og vente, var oplevelsen nu ganske særpræget og yderst fascinerende. At tænke på at man på den måde kan ro hele vejen igennem Sverige, det kan være en ret henførende tanke. Efter de 20 km turen var, pakkede vi kajakkerne, fik tørt tøj på og spiste så mad på det lokale brasseri. Store bøffer, varmrøget laks, tykke pandekager med syltetøj, øl, vin og cider. Nu var vi vist klar til den snørklede køretur hjem til campingpladsen og den sidste nat i de halvklamme telte. Dagens ordvalg: ”Jeg vil vædde på der kommer regn om en halv time” Lørdag NOVA-rekorden for nedpakning bliver efter sigende slået. Kl. 11 er vi færdigpakket og vi vender bilerne mod Danmark igen. Efter et hyggestop i Marstrand kommer vi trætte og mætte af oplevelser tilbage til NOVA med lidt for meget makrel i overskud og arme og skuldre der fortæller at vi også har fået lavet det vi tog af sted for, nemlig fået roet. På dette tidspunkt gjorde bevidstheden om at vi denne nat skulle ligge trygt, blødt og ikke mindst tørt i vore egne senge, godt. Indtrykkene skulle nu bundfælde sig og ro-armene hviles lidt. En vellykket tur er overstået. Naturen var fantastisk, maden god og hvad gør så en smule regn? Vi har mødt flere danske kajakroer fra klubber i bl.a. Ålborg, Århus og Randers, - haft blandende oplevelser med div. slusevagter i de meget karakteristiske gule trøjer, - spist pære-is og undret os over hvorfor det ikke findes i Danmark. Vi har brokket os over vejret, men alligevel haft en positiv tone ved at være af sted og opleve ro-vand og natur som Øresund slet ikke kan sammenlignes med. Turen har måske også medvirket til at nogle har fået blod på tanden til at deltage i det 45 km lange maraton ”Vänern” der foregår i dette smukke og kajakvenlige område. Vi har nydt de stille stunder på en opvarmet klippe mens vi så ud over den mørke sø, der kun blev oplyst af månen og de blafrende havelys, som vi varmede os ved. Vi er kommet tættere på hinanden, - vores lyde når vi sover (zzzz), - delt erfaringer om vabler i hænderne, talt om intime ting, grinet, haft det godt sammen og sidst men ikke mindst, har vi fået roet! Skrevet af førstegangs sommertur-deltager Lone Tonnesen.

Fastelavn 2005

En lille trofast skare havde fundet vej til Nova og deltog aktivt i tøndeslagningen, der for børn og unge foregik på land og for de lidt mere voksne på vandet. Men her var det nu kun Holton, Mikkel og Torkil, der trodsede blæsten og kulden og tog fat og kæmpede for at få tønden ned..

Tak til Kisser og Lotte som arrangerede og Sten og Trine, som sørgede for bollerne og den varme kakao

Her er lige et par billeder fra dagen:

Sten og Caroline

Daniel, Amanda og Jonas

Holton tager sigte mens Torkil holder sig langt væk..

Mikkel ved ikke hvad han skal slå med..

Poul rammer plet så slikket vælter ud...

Nova vandt årets Øresundspokal

Søndag formiddag den 15. august vandt Nova Øresundspokalen, med en margin på kun et point til værtsklubben Klampenborg Kajak- og Kanoklub (KKKK). Og det er efter adskillige års fravær fra Nova.

Klokken 10:15 søndag formiddag drog vi fra klubben mod Bellevue. Vi var syv i alt – fem kvinder og to mænd. En kønsfordeling som rent taktisk er et godt udspil i forhold til konkurrencen om Øresundspokalen, fordi det er et holdløb, hvor klubberne konkurrer mod hinanden. Løbet er en fem kilometer rute, som skal ros i turbåd. Vinderen af Øresundspokalen er den klub, som formår at samle flest point. Der gives fem point til den hurtigste mand og fem point til en hurtigste kvinde. Herefter fire point til nummer to, tre point til nummer tre etc. Desuden får de resterende, som gennemfører løbet, et point.

Med en andenplads i herrerækken og en anden og tredje plads i damerækken – og så yderligere fire ”skrabsammen” point – fik vi i alt 13 point, mod 12 point til KKKK og dermed fik Nova point nok til at vinde årets Øresunds vandrepokal.
Læs resultatlisten på KKKK's hjemmeside.

Den anden afdeling af formiddagens konkurrence var Whisky løbet, som kort fortalt går ud på at fiske en whiskyflaske op af Øresunds vand, ved at afsøge et ”afmærket” område siddende i kajakken og herefter dykke efter flasken – altså for den som er heldig at få øje på den. Vinderen af Whiskyløbet var den samme som var hurtigst på fem kilometer ruten. Og han fik god mulighed for at vise, at han er en glimrende svømmer. Der var nogen protester over at han svømmede mere end han roede. Men reglerne i Whiskyløbet er vist nærmest ikke eksisterende, så dem der protesterede fik ikke noget ud af det.

Efter det hårde arbejde på Øresund kom vi til den tredje og vigtigste af dagens ”konkurrencer”, et veldækket sildebord i KKKK’s klubhus. Alle kan vist skrive under på, at en sild og en øl/snaps, er en perfekt måde at afslutte et søndagsarrangement på Øresund. Lad os se om vi kan gentage succesen igen til næste år.

Til sidst er der kun at sige tak til KKKK for et anderledes, sjov og hyggeligt arrangement.

skrevet af Steen Thøgersen

Beretning fra en Mølleåtur i september
-eller hvordan det blev 2 2 til Mølleåen

Jeg sidder hjemme i sofaen søndag aften og slår mave oven på en god middag mens jeg tænker på lørdagens tur. Egentlig startede turen tidligere med planlægning, se på kort og tjekke vejrmelding. Der var lovet godt vejr.

Vi mødtes i klubben kl 10 for at pakke og køre til TCB (TræningsCenter Bagsværd). Nogle ville ro hele vejen hjem, andre ville stoppe ved Strandmøllen og resten ro tilbage til TCB og hente biler. Lotte havde aftalt hjemtransport af kajakker fra Strandmøllen med Palos trailer (Palo skulle afsted på samme tur) Lotte havde også overtalt Cecilie til at låne sin far bil med krog og overtale kæresten til at køre. Der var altså fuuuuldstændig styr på logistikken.

Det er jo praktisk med en mobiltelefon, hvis der skal efterjusteres på logistikken. (Det skulle der) Klokken blev lidt over 12, før vi kom afsted. Ved TCB havde de mest utålmodige havde stået og trippet på broen og frosset, mens resten klædte om og var på sightseeing i TCB.

Vi kom afsted i samlet flok. Gerda og Lars Otto i havkajak. Det var heavy buisness med alle de overbæringer. Selvom de gik 2 gange, blev de alligevel lidt røde i hovederne på de længste overbæringer.

Den lange tørkeperiode havde sænket vandstanden så meget, at det var umuligt at ro under Lyngby hovedgade. Torben prøvede. Han kom igennem. Han fik givet 'Skønheden' en gelcoat-afskrabning , inden han steg ud af kajakken. Da vi andre hørte den sprøde lyd af kajak, der skraber mod sten, bestemte vi os for at bære over Lyngby Hovedgade i stedet. Isætning der krævede næsten rapelléring med kajak. Lidt af et cirkus, men ved fælles hjælp og god brug af udlagte trædesten gik det.

Fin tur gennem slotshaven. Overbæringen ved Fuglevad bemærkede vi næsten ikke. Den var dejlig kort. Slalomroning i sivskoven mod Brede. Noget sukkerkolde gik vi igang med en megaoverbæring ved Brede. De fornuftige her gik 2 gange og hjalp hinanden. Overbæringen blev afsluttet med den medbragte madpakke og kaffe og chokolade for at toppe sukkerdepoterne. Der er et utroligt fugleliv. Sikkert også en masse fisk, hvis man dømmer på antallet af lystfiskere. Jeg har ikke den store lyst til at spise fisk fra Mølleåen ...

Ørholm bød på en af turens længste overbæringer. Det var klart den mest surrealistiske. Det er en helt speciel oplevelse at spadsere gennem pænt Nordsjællandsk villakvarter med en kajak på nakken. Eneste fejl ved de iøvrigt velholdte huse er prisen. Kort efter kom vi til Nymølle. Her er overbæringen så kort, at man næsten ikke behøver at stige ud af kajakken. Stykket videre ned til Stampen er et af de fineste. Å, skov, siv, fugle. Idyllen blev kun brudt af lidt trafikstøj ved undersejling af diverse broer. Kort før Stampedam vælter Lotte. Hun prøvede vistnok at læne sig ind i et sving. Hun ville ikke sige hvad hun havde prøvet. Dermed ændres de 9 0 til 8(tørre) 1(bader).

Badning i Mølleåen vil vi gerne advare imod. Det er svinekoldt og der er frygtelig meget, meget ulækkert stinkende dynd på bunden. Ved Stampen overbæringen fik Lotte tørt tøj på, en kop varm te og en Broløbsregnfrakke på. (Engangsmodel i transparent plast i moderigtig farve og med påtrykt logo) Så var hun så god som ny. Torben var galant og bar Lottes kajak over her, så vi kunne komme videre.

Stykket til Strandmøllen er meget snørklet og ganske smukt, selvom det begyndte og regne og regne kraftigt. Hrmf. Strandmøllen bød på let kaos. Hvem ville ro ned langs kysten? Hvem stopper her? Hvem ror tilbage til TCB? Lisa, Gerda og Lars Otto havde efter sigende en rigtig flot tur på fladt vand. Rikke og Cecilie stoppede her og bestilte afhentning. Kajakkerne blev anbragt på Palos trailer for transport retur til klubben. Lotte, Hasse, Torben og jeg roede tilbage til TCB for at hente vores biler.

Det klarede op og blev en fantastisk flot tur tilbage. Nu var vi 4 og statistikken var nu 3 1. Vi blev enige om at sætte det lange pagajblad foran for at komme tilbage i nogenlunde fornuftig tid.

Tilbage ved Stampen møder vi Palo. Og konstaterer at store holde giver længere overbæringstid. Det går forholdsvis hurtigt, nu hvor vi kun er 4. Midt ude på Stampedam sidder Torben ligeså stille og vælter. Vi andre ser måbende til, mens et grillselskab hujer og klapper. Han kunne heller ikke have valgt en bedre placering af hensyn til publikum. 2 2 til Mølleåen.

Torben entrer næsten selv inden Hasse træder til med en hjælpende makkerredning. Torben ror ind til bredden, tømmer kajakken, tager roanorak på og fortsætter i sit iøvrigt våde tøj. Torben skulle også lige ordne roret. Her sender han os videre, så han kan turboro sig varm igen.

Vi blev hentet før Nymølle. Inden Nymølle er jeg lige ved at blive væltet af en fiskehejre, der letter i sivskoven 2 meter fra mig. Resten af Mølleåen gik slag i slag ... ææh overbæring på overbæring i et fantastisk flot, klart sensommerlys. Overbæringerne var også pitstop med chokolade og rosiner. Vi skulle ikke gå sukkerkolde før TCB.

Ved Bredeoverbæringen tager Torben og Hasse deres kajakker selv og når at snolde i kiosken før den lukker. Lotte og jeg går 2 gange og når det ikke. ØV

Ved sidste overbæring i Lyngby skulle Torben og Manfred blive enige om, hvem der skulle ringe hjem og sige Torben blev forsinket. Det er kun, når det er meget for sent Manfred ringer ellers ringer Torben selv. Solen var gået ned da roede ud på Lyngby Sø. Vi satte kursen direkte mod TCB og nåede frem i det allersidste dagslys. Vi lagde kajakkerne på bilen i buldermørke og kørte tilbage til klubben. Spulede dynd af kajakkerne. Tog bad. Lotte og jeg gik op spiste pizza for at få stillet den værste sult. Jeg tror, alle deltagerne sov vældig godt den nat.

Alt i alt er herlig tur. Godt initiativ!

Lars Bøthun

af Lars Bøthun