Da jeg blev anmodet om at skrive et par siden til Nova´s 75 års jubilæumsskrift, var det ikke så let at vige udenom.
Det var vores daværende formand Anders Frejberg, der bragte ordren, og som også mange kvindelige kajakroere gennem tiderne har måttet erfare, er han ikke særlig nem at afvise.
Samtidig må jeg erkende, at Nova har betydet meget for mig, lige siden jeg blev medlem for nu efterhånden 23 år siden. Det har været 23 år med en masse gode oplevelser både sportsligt og kammeratligt.
Årene 93, 94 og 95 er den periode, som jeg har fået til opgave at beskrive i Nova´s nu 75 år lange historie. Det kan lyde meget enkelt, men det er ikke så nemt endda på to A4 ark at skulle redegøre for både konkrete begivenheder og de forandringer, en klub som Nova løbende gennemgår.
I forhold til slutningen af halvfjerdserne, hvor vi måtte lave vintertræning i klubstuen under sergeant Jørgen Wrem’s strenge ledelse, synes jeg, der er sket store forandringer. Og man må takke klubbens bestyrelse gennem de senere år, med Anders i spidsen, for de meget fine forhold, vi har i dag med gode omklædningsrum, andel i badmintonhal og styrketræningsrum o.m.a.
Uanset årstal og forhold, er der næsten altid blevet roet en masse, holdt fester, solbadet på terrassen, deltaget i løb hos andre klubber, lavet vinter-træning og i øvrigt gjort alt det, som man sædvanligvis gør i Nova. Historien gentager sig år efter år, så på den måde ligner klubben stadig sig selv. Men det skaber forandring, at mange fra min generation har trukket sig ud af klublivet p.g.a. flytning, job, børn osv. Faktisk er der ikke ret mange af dem tilbage. Det er sikkert ikke så mærkeligt, men jeg synes, det er vemodigt, at det er gået sådan.
Heldigvis kommer der hvert år en del nye medlemmer med ny energi og lyst til at sætte deres præg på tingene. Derfor har der også altid været en livlig debat om, hvordan ledelsen af klubben skulle tilrettelægges. Nogle ønsker fornyelse, og andre vil bevare det bestående osv. osv. Det hører med til Nova-livet, at tingene fungerer på den måde.
Årene 1993 – 95 var desværre i den henseende ikke særlig lykkelige år i Nova´s historie, idet meningsforskellene ofte var store. Og selvom jeg beklager det, er mit indlæg også betydelig præget heraf.
Således skulle 1993 blive et krigsår for så vidt angår klubstuens renovering og indretning. Ebbe Michaelsen, der er uddannet arkitekt, var af bestyrelsen blevet anmodet om at udarbejde et forslag til et sammenhængende projekt for den fremtidige indretning.
Men da projektet ikke skred frem planmæssigt, valgte bestyrelsen selv at foretage ændringer. Og målet blev fyldt, da de indkøbte en rød stofsofa uden Ebbes godkendelse. Ligesom arkitekt Jørgen Utzon trak sig ud af musikhuset i Sidney, trak Ebbe sig, efter generalforsamlingen den 3/3 1993, ud af dette projekt. Det efterlod stor bitterhed på begge sider, og resten af 1993 diskuterede medlemmerne uafladeligt for og imod Ebbes forslag.
Kort efter, i maj 93, vælter Ebbe på sin cykel og brækker kravebenet. Hvad kan den slags opgør dog ikke føre til.
Novissimum udkommer i maj og august 93, men det sker ikke med stor hjælp fra klubbens medlemmer. Redaktionen, med uopslidelige Anne Juhl-Schmidt i spidsen, må selv skabe bladet.
Der kommer ingen indlæg fra medlemmerne, hvilket redaktionen selvfølgelig finder utilfredsstillende.
Vi er mange, der kan gå rundt med dårlig samvittighed af den årsag, men tak til Anne, Kisser og Vibeke for de underholdende Novissimummer, der alligevel så dagens lys.
1994 blev et år uden Novissimum og et år, hvor bestyrelsen ikke ønskede at afholde standerhejsningsfesten, uha ! Om livet i Nova i 1994 findes der derfor kun et mere begrænset materiale, hvoraf det bl.a. fremgår, at klubben fik ikke mindre end 24 nye medlemmer, og at der blev roet 29.655 km. af 101 aktive.
Bestyrelsen gjorde i året en stor indsats for at videreføre planerne om at forbedre klubbens faciliteter, og det lykkedes Anders at skaffe tilskud fra kommunen, således at forbedring af toilet og omklædningsrum kunne opstartes.
Trods de gode resultater, både sportsligt og materielt, måtte bestyrelsen fortsat forholde sig til en udbredt utilfredshed blandt en del af klubbens medlemmer.
Lige meget hvad bestyrelsen gjorde, var der kun lidt hjælp at hente blandt medlemmerne, og der er ingen tvivl om, at det var særdeles utilfredsstillende for dem.
Men 1995 skulle blive året, hvor man havde forberedt sig på at løse problemerne ved regelmæssigt at afholde medlemsmøder og ved i højere grad at inddrage medlemmerne i klubbens arbejde. Planen var et halvt ton forskellige udvalg, således at de enkelte fik ansvar og indflydelse. Samtidig sørgede bestyrelsen for, at samtlige traditionelle arrangementer blev afholdt, og redaktionen af Novissimum trak i arbejdstøjet igen.
Selvom ikke alle problemer kunne løses på 5 min., og de nævnte udvalg fik en lidt fortumlet tilværelse, var der givet en vis respekt for den gode vilje, og jeg synes, tingene kom til at fungere bedre.
Som nævnt i starten har det været nødvendigt at begrænse sig, og nogle mener måske, at der er prioriteret forkert.
De der fik børn i de år synes sikkert, at det burde have været nævnt. Mogens Seidler og Ebbe Kristensen, der begge blev 50 i 1995, synes sikkert, at det burde med. De der vandt vigtige løb er givetvis rasende over ikke at være blevet nævnt. Kisser der i 1994 takkede af efter 10 års bestyrelsesarbejde synes sikkert, det ville have været på sin plads, at hun blev nævnt.
Sådan er det i Nova, nogle mener det ene og nogle det andet.
Skrevet af Søren Bagger.
