Ledelse
En begivenhedsrig tid og starten på en ny periode i Novas historie. Bestyrelsens hårde kerne bestående af Anders (El Gordo) Frejberg (formand), Kirsten (Kisser) Bagger, Birgitte Aabech, Mogens Seidler (næstformand), Klaus Rørhauge sidder stadig i begyndelsen af perioden med forfatteren som eneste nyere med lem (kasserer). Gennem perioden sker der en del udskiften i bestyrelsen, såvel som der er perioder, hvor bestyrelsen er reduceret.
Efter generalforsamlingen i 1992 består bestyrelsen således af Anders, Kisser, Ulrik Storr-Hansen (Bulder), Vibeke Dam Hansen og jeg selv. Birgit Petersen og Bo Alkestrup (Turbo) var inde som bestyrelsesmedlemmer mellem 1990 og 1992.
Klubbens rammer.
Efter mange års slid på klubstuen var en renovering påkrævet. I trend med tiden fik novaneser og arkitekt Ebbe Michaelsen M.A.A. med inspiration fra cafémiljøet frembragt tre forslag til klubbens konkurrence om nyindretning af klubben.
En stilren model med en langbænk i klubstuens havneside vandt og blev sat i værk. Den gode ide med dette forslag var at integrere klubbens indendørs miljø med terrassen ved nogle gennemgående linier og dermed skabe en helhed kun brudt af glasfacaden mod terrassen.
Imidlertid møder kompromisløse løsninger ofte modstand. Så ved projektets færdiggørelse stod det klart at den arkitektoniske løsning, sin skønhed tiltrods, ikke opfyldte medlemmernes krav til hygge. Bænken blev afkortet mod terrassen (så nu er der kun tre der kan score ad gangen) og integration blev brudt. Undskyld Ebbe.
Et hyggehjørne med et par stole og en sofa blev installeret. Så nu får man i hvert fald ikke siddesår, når man ikke sidder i kajakken og nyder den fabelagtige udsigt fra klubben. Mange af klubbens medlemmer deltog i denne renovering, som også indebar ny elinstallation ved elektriker TurBo, nyt loft ved Hille (Claus Hilborg), Tina Hilborg, Ebbe og Torben A., som sammen fik frembragt et loft fuldt på højde med hvad man kan købe sig til.
Vi fik efter flere års laksjaskeri en professionel overfladebehandling af klubstuens gulv og nye lyse farver på væggene. Rørhauge bidrog med beslagene til bænken. Ja, det kan betale sig at have nogle håndværkere, der kan deres kram i klubben.
Klubstuen fremstår i dag med sit lyse indbydende miljø, som et resultat af det arbejde, der blev afsluttet i 1991. Tak til alle som gad.
Roning.
Sportsligt set var disse år tiden hvor storhed stod for fald og starten på en periode hvor kvinderne i højere grad end mændene profilerede klubben ved konkurrencer.
Klaus Rørhauge klubbens håb og muskelmand besluttede kort efter ikke at bruge Nova, som træningssted, i håb om bedre at opfylde sine sportslige ambitioner ved at træne i ARK, hvor træningsbetingelserne var bedre.
Anders Frejberg droslede træningen ned, men han har jo en stor krop, som der kan være meget form i. Man kunne fristes til at tro at Anders´ form er omvendt proportional med træningsmængden og direkte proportionelt med kropsvolumen. Min profeti, fra 3 år tidligere, om at banke storgrinende Anders og Rørhauge gik næsten i opfyldelse, idet jeg slog Anders på 10.000 m ved klubmesterskaberne 1990. Han mumlede vist noget om en rorline.
Alligevel en træningsmæssig set fantastisk tid, hvor hovedsageligt Anders, Rørhauge, TurBo, Bulder og jeg sammen med bl.a. HK's roere trænede 5-7 gange om ugen + vægttræning (altså hvordan man kommer til at veje mere).
Så bl.a. derfor lykkedes det Nova (Anders, Hille, Bulder, Lars Viktrup, Ebbe Michaelsen, TurBo og Bio) med hiv og sving at vinde Danmarkspokalen i K1 tur, som bedste klubhold på marathondistancen i 1990. Sportsligt set har herrerne nok ikke siden lavet så godt et klubresultat i seniorklassen.
Resultatet ved Tour de Gudenå 1990, hvor jeg vandt sølv i k1-tur (jeg blev stort set altid nummer 2), Hille bronze i k1-tur og Kisser og Tina Hilborg fik guld i k2-tur, indvarslede samtidigt den nye tid, hvor kvinderne dominerede den sportslige side (Anne har nu altid været go').
Ved Kronborgløbet i 1991 vandt Nova sølvkajakken (Anders sølv i k1-tur, Hille (bronze i k1-tur) og Birgit og Lars (Guld i k2-mix) Bulder og Morten Albertsen som bedste klub. Ved Gudenåen i 1992 blev Kisser og Vibeke nummer ét i k2-tur. Det skyldes jo nok altsammen at flere af klubbens prominente par blev forældre (det må således være hårdere at være far).
Klubliv
For mit vedkommende bestod klublivet af samværet under træningen, klublivet i almindelighed og ikke at forglemme nogle fede fester.
Men også andre samværsformer var fremme. Den populære weekendtur til Ivö, hvor blandt andre Jens (Jap og pioner inden for roning i snabelsko - øhe - havkajak), Birgit P og Morten Albertsen var med, blev afløst af nogle lige så populære ture til Tåsinge, hvor Vibeke Dam Hansen's forældre velvilligt har stillet deres lystgård til rådighed for klubbens eskapader lige siden. Afgjort et "must" for folk som er vilde med leverpostej-madder, pølser med ketchup og sommerhushygge.
Skrevet af Bio-Claus Bornæs
