Garvede Novanesere vil sige at ombygning ikke er noget markant for 1973, det har vi jo altid gjort. Indrømmet, men ombygningerne i forbindelse med 50 års jubilæet var enestående,. Det var en ombygning der skulle give mere plads til klubliv end til kajakker, det var også den der i sin anden fase skulle flytte det køkken, hvor de berømmede tonekongresser i mange år havde fundet sted.
Ombygningen gav os en pragtfuld udsigt til Øresund, hidtil havde det kun været havnen og dens altid rovenlige vand, der kunne nydes fra klubstuen.
På generalforsamlingen skiftede vi formand, idet Knud blev afløst af Mogens P, der således fik et par måneder til at forberede sig på den store jubilæumstale. De mindre emner i dette jubilæumsår var diskussionen om, hvad det skulle koste at leje en klubkajak, der blev lavet store regnestykker over investeringer og forrentning, man skulle jo nødigt føle sig som en tåbe udi det økonomiske, hvis man købte sin egen kajak, fremfor at leje klubbens.
Standerhejsningen var ultra kort, formandens tale var på få, men velmente ord og sætningen af standeren skete i et sådan tempo, at det var svært for den anden ende af snoren et følge med.
Den store dag, den 12. juni faldt dette år en tirsdag.
1 fungerende, 6 forhenværende formænd, 8 m bord, 90 gæster, heriblandt en af klubbens stiftere Svend A Nielsen, 1200 pindemadder er nogle af de tal, der gjorde dagen til en rigtig festdag i de nye lokaler, som var blevet færdige natten forinden.
Årets Ivö tur havde samlet over 30 deltagere og tilladelsen var
i orden, idet vi året før fik hilst på den nye ejer, eller var det hans forvalter, det var i hvert fald en særdeles velklædt herre.
Ædedolkenes klub eller 'Le Federation du Gourmet' stiftes med medlemmer fra de tre roklubber på sydsiden af havnen.
Såvel den stiftende generalforsamling, som de efterfølgende medlemsmøder foregik i smoking, en behagelig afveksling til det oftest ildelugtende rotøj.
Det var en fantastisk sæson, med taler, stor roaktivitet, fester, 25 nye medlemmer, flere weekendture og en masse gode oplevelser. Forude ventede svømning, vintertræning og selvfølgelig vinterroning for de barske.
Inden året randt ud, var Øresund oppe og gratulere med jubilæet og reklamere for vinterroning, idet der stod mere
end 5 cm vand på bådpladsen og i bådskuret.
Årets begivenhed i 1974 uden for Nova, var Nixon's afgang på grund af Watergate, som man på trods af navnet, efter sigende ikke kan ro på.
Ombygningen af klubben fortsatte, indsatsen var meget aktiv, men som sædvanlig, var der for få, der bidrog.
Generalforsamlingen vedtog at stille samarbejdet med vor nærmeste naboklub i bero, på grund af uoverensstemmelser og i stedet udbygge vores samarbejde med Palo.
Klubben fik en helårs bådebro, til erstatning for den gamle, som skulle op hver vinter.
Hermed forsvandt den sidste undskyldning, for ikke at gøre kajakroning til helårssport.
Broen var i første udgaven kun beregnet til roere der var over 2,5 m høje og havde en armlængde på mindst 1,5 m, men den var særdeles velegnet til sejlklubbens motorbåd.
Et forslag til løsning af problemet, var at hæve vandstanden i Øresund med 40 cm. Der blev dog fundet en anden løsning, så broen også kunne benyttes af kajakroere med mere normale kropsmål.
Et af formålene med en kajakklub er at ro og da sæsonen sluttede havde fire roere passeret 2000 km, der var sat ny klubrekord af Finn på 2662 km. Samme Finn konkurrerede så voldsomt med Marc, om hvem der fik roet flest km, at de i de sidste 2 uger stort set roede fra solopgang til solnedgang og levede af, hvad der kunne købes af slik i kiosken.
1975 var præget af meget uro på arbejdsmarkedet, sømænd-ene blev smidt ud af LO, hvilket dog ikke påvirkede de gæve søfolk i Nova, selvom vi også fik et år med megen uro.
Ombygningen var stadig ikke færdig, der var brugt meget energi på rekordsæsonen året før, men alle havde et ønske om at blive færdige. Sidst på året blev ombygningen derfor officielt erklæret for afsluttet.
Årets generalforsamling blev bemærkelsesværdig, den blev ikke alene holdt for sent, men den måtte også igennem en afstemning, om et tilflyttet klaver fortsat skulle have opholdstilladelse i klubstuen. Klaveret vandt med den begrundelse, at det kunne genskabe det liv i klubben, som var ved at uddø; en stor kontrast til det utroligt aktive klubliv i jubilæumsåret 1973 og det meget roaktive 74. Klaverets opholdstilladelse varede i adskillige år. Det var nu ikke musikken men, diskussionerne om samme, der til tider blev meget livlige.
Året bød på en ekstraordinær generalforsamling, hvor hele bestyrelsen inkl. formanden trak sig og Kjeld endnu en gang blev valgt til formand for en helt ny bestyrelse.
Den nye bestyrelse gav startskuddet til genoptagelse af samarbejdet med naboklubben, som var sat i bero året før.
I 1976 udøvede plattedamerne deres kunst på paptallerkener, som også dengang var relativt dyre, og derfor ikke indgik
i servicet til den traditionelle standerhejsningsfest, der foregik lunt indendørs, medens Øresund var dækket at et tykt lag is.
Ingen generalforsamling uden et forslag om rygeforbud. Dette års generalforsamling adskiller sig fra de forrige, idet forbudet bliver vedtaget, dog kun for omklædningsrum og kun i sæsonen.
De igennem mange år omtalte og efterspurgte klubtrøjer ser endelig dagens lys.
Det blev til tre Ivö-ture, heraf den ene sammen med Holte, som vi havde en del samarbejde med i de år.
Endelig fik TV sporten øjne op for, at der også findes en sport der hedder kajakroning, idet der blev bragt en halv times reportage fra årets Tour de Gudenå, hvor de første ti minutter var helliget Novanesere. Med et slag var vi landskendte.
På spindesiden blev der sat rekord, Dorte roede 1075 km og Nina præsterede 1001 ikke nætter, men gode danske km.
Et af havnens klenodier, iskage kiosken, som kun havde åbent, når vejret absolut ikke var til is og lukkede når temperaturen kom over 7 grader eller solen viste sig, blev revet ned for at give plads til et nyt havnefogedkontor.
Skrevet af Kjeld Rasmussen
