|
Jomfrutur til Dalsland med 18 novanesere,
21 kajaksæder og lidt for meget makrel.
Klubbens sommertur 2005 skulle som noget nyt gå til området Dalsland, ca. 160 km nord for Göteborg, med (fucking) Åmål øst for os og den norske grænse mod vest.
Lørdag: Kajakkerne blev pakket på bilerne, maden båret, øllene købt og forventningerne var høje. Den sidste tids danske sommervejr lovede godt for den næste uge på nyt ro-vand og sommertøjet lå øverst i taskerne. Derudover havde vi fået sat i sigte at vejret (NÆSTEN) ikke kunne blive andet end godt, da vi efter det oplyste skulle ligge i læ bag de norske fjelde.
Efter mange, lange km i bil og pitstop på Mc. Donald blev himlen dog mere og mere grå og regnen piskede snart efter på ruden. Norske fjelde eller ej, nu regnede det altså! Vi fik indlogeret os fint på Laxsjöens campingplads, hvor vi fik en lille naturgrund næsten for os selv. Her skulle vi nu tilbringe en uge sammen.
Dagens ordvalg: ”Vi ligger i læ bag de norske fjelde”
Søndag: Som forventningsfulde skolebørn på første skoledag, sprang alle i kajakkerne og Laxsjöen skulle udforskes. Inden længe var overfladen på det ellers stille vand oprørt af den tunge regn, der væltede ned fra himlen. De flestes ”regntætte” udstyr blev sat på prøve, men det gjorde ikke området mindre smukt. Høje træer, rå klipper og ensomme, svenske huse prydede egnen vi roede i på denne regnfulde dag.
Aftenen blev tilbragt under pavillonen alt imens varme drikke indtages og den næste dags kajakfordeling livligt blev diskuteret.
Dagens ordvalg: ”Campingfatter siger: vejret bliver bra i morgen”
Mandag: Stod på langtur for nogen og på en mindre, mere udforskningsagtig tur for andre. En lille å med udløb til Laxsjöns vestkant blev offer for flere af novanesernes opdagelsestrang. Jungleagtigt gled kajakkerne igennem det lave vand, mens åkander og andet vand-grønt sænkede farten.
Inden længe var vandstanden dog så lav, at ekspeditionen måtte opgives, og det dog efter at der var flere folk som var gået i land for at tjekke eventuelle overbæringsmuligheder. Men nej – vi vendte om og begav os i stedet mod Kvarnhöljen, som desværre også viste sig at være en død sild.
På dette tidspunkt vidste vi ikke at sluse-problematikken var noget der ville blive talt meget og længe om… Turen blev måske lidt amputeret, men ikke desto mindre oplevelsesrig. Om aftenen i teltet blev div. sluser og ikke mindst det arbejdende personale lystigt debatteret og det lagde naturligt nok op til at de små stærke kom frem og en fest var uundgåelig.
Dagens ordvalg: ”I morgen kommer der vist opklaring”
Tirsdag: Opklaring eller ej, også denne dag blev vi våde… rigtigt våde. Der havde i løbet af dagen været forskellige ture bl.a. til søen Svärdlången, hvor der også blev observeret en isbod. Denne skulle selvfølgelig undersøges nærmere og onsdagens tur blev planlagt til at gå forbi. Vi spiser frokost på en solbeskinnet og myre-rig klippe inden regnen indhentede os. Andre i NOVA-lejren var taget på småture i Laxsjöen for at bade og hygge sig. Rygterne siger at et tyskkursus også var under opsejling – hvem ved.
Dagens ordvalg: ”Du hast schöne arme” (???)
Onsdag: Onsdagen bød på langtur for de fleste. Nogle ville ro maratonløbet på Väneren, andre ville korte turen af med en 15 km for i stedet at udfordre sig med en 1½ km lang overbæring. Andre igen ville søen rundt. Hvorom alting er, blev alle dog udfordret og hyggede sig. Vejret var tørt og godt og frokosten blev spist ude… og heldigvis var vejret også så godt at man med god samvittighed og sol på næsen kunne smage iskioskens pæreis.
Dagens ordvalg: ”Først gør det ondt – så gør det godt”
Torsdag: Opbrud i lejren. Her slutter sommerturen for nogle, der igen begiver sig de mange km hjem til Danmark, for der at starte på arbejde eller påbegynde endnu en ferie.
Flere lader sig rive med af det grå vejr og beslutter sig at blive hjemme i lejren og pleje de ømme arme og ikke mindst de ømme måse der har været offer for hårde kajaksæder de seneste dage.
Solen kommer dog frem på himlen og en lille tur skal der jo til, hvilket dog resulterer i at himmelen åbner sig og vi bliver overrasket af regnen og lynene der står ned i vandet om os. Vi må søge ly på en lille strand og hente kajakkerne senere. Resten af dagen går med at pleje de ømme numser med lidt godt at drikke, en makrelmad og en middagslur i soveposerne.
Regnen sætter sit præg på lejren. Vores lille naturgrund ligner efterhånden et dårligt og regnfuldt år på Roskilde-festivalen og folk med gummistøvler får naturligt et tæt og kærligt forhold til disse. Hen mod aften klarer det dog op og søen ser så uskyldig og smuk ud i solnedgangens afdæmpede farver. For første gang på turen laver vi bål, der dog blev overgået af en norsk families kæmpe-flammende bål. Til stor ærgrelse for flere i lejren, men som bekendt er det jo ikke størrelsen der er af afgørende betydning…
Dagens ordvalg: ”Flipp it, twist it, pull it, bob it…”
Fredag: Sidste dag på denne jomfrutur blev planlagt til at gå fra vores lejr i Laxsjöen og sydpå til Håverud. For at nå dertil skulle vi bl.a. igennem flere sluser. Den første ved Longbrohöljen og senere den fire-dobbelte sluse ved Mustadsforshöljen. Selvom man godt kunne blive lidt øm i måsen af at sidde der i slusen og vente, var oplevelsen nu ganske særpræget og yderst fascinerende. At tænke på at man på den måde kan ro hele vejen igennem Sverige, det kan være en ret henførende tanke.
Efter de 20 km turen var, pakkede vi kajakkerne, fik tørt tøj på og spiste så mad på det lokale brasseri. Store bøffer, varmrøget laks, tykke pandekager med syltetøj, øl, vin og cider. Nu var vi vist klar til den snørklede køretur hjem til campingpladsen og den sidste nat i de halvklamme telte.
Dagens ordvalg: ”Jeg vil vædde på der kommer regn om en halv time”
Lørdag NOVA-rekorden for nedpakning bliver efter sigende slået. Kl. 11 er vi færdigpakket og vi vender bilerne mod Danmark igen. Efter et hyggestop i Marstrand kommer vi trætte og mætte af oplevelser tilbage til NOVA med lidt for meget makrel i overskud og arme og skuldre der fortæller at vi også har fået lavet det vi tog af sted for, nemlig fået roet.
På dette tidspunkt gjorde bevidstheden om at vi denne nat skulle ligge trygt, blødt og ikke mindst tørt i vore egne senge, godt. Indtrykkene skulle nu bundfælde sig og ro-armene hviles lidt.
En vellykket tur er overstået. Naturen var fantastisk, maden god og hvad gør så en smule regn?
Vi har mødt flere danske kajakroer fra klubber i bl.a. Ålborg, Århus og Randers, - haft blandende oplevelser med div. slusevagter i de meget karakteristiske gule trøjer, - spist pære-is og undret os over hvorfor det ikke findes i Danmark.
Vi har brokket os over vejret, men alligevel haft en positiv tone ved at være af sted og opleve ro-vand og natur som Øresund slet ikke kan sammenlignes med.
Turen har måske også medvirket til at nogle har fået blod på tanden til at deltage i det 45 km lange maraton ”Vänern” der foregår i dette smukke og kajakvenlige område.
Vi har nydt de stille stunder på en opvarmet klippe mens vi så ud over den mørke sø, der kun blev oplyst af månen og de blafrende havelys, som vi varmede os ved.
Vi er kommet tættere på hinanden, - vores lyde når vi sover (zzzz), - delt erfaringer om vabler i hænderne, talt om intime ting, grinet, haft det godt sammen og sidst men ikke mindst, har vi fået roet!
Skrevet af førstegangs sommertur-deltager Lone Tonnesen.
|
|
